Myndighed slår fast: Teslas autopilot var ikke skyld i fatal ulykke

En amerikansk myndighed har undersøgt en sag, hvor en selvkørende Tesla kørte galt og dræbte ejeren. Undersøgelsen slår fast, at det ikke var bilens autopilot-system, der slog fejl.
Elon Musk, administrerende direktør i Tesla Motors. | Foto: Paul Sakuma/AP/Polfoto
Elon Musk, administrerende direktør i Tesla Motors. | Foto: Paul Sakuma/AP/Polfoto

Det var ikke en defekt i autopilotsystemet på en Tesla Model S, der dræbte en 40-årig amerikaner i maj sidste år.

Det fastslår myndigheden The National Highway Traffic Safety Administration, der er en del af det amerikanske Transportministerium, og som har undersøgt ulykken.

Det skriver The Wall Street Journal.

Og dermed kan Tesla-direktør Elon Musk ånde lettet op, efter mange måneder med tvivl om fremtiden for selskabets selvkørende biler.

Stor kritik af bilerne

Ulykken i maj skete ved, at bilen kørte ind i siden på en trailer, da der skulle skiftes vejbane. Hverken bilen eller føreren nåede altså at spotte traileren, før det var for sent.

Efter ulykken har der været stor kritik af den fremadbrusende industri inden for netop selvkørende bilsystemer, hvor flere traditionelle bilselskaber beskylder selskaberne bag de selvkørende bilsystemer for at lave en for aggressiv markedsføring, der giver kunderne en falsk sikkerhed af systemerne.

 Teslas gigafabrik starter produktionen

Det har Elon Musk dog forsvaret ved at udtale, at autopiloterne bag de selvkørende biler er blevet opdateret op til flere gange siden lanceringen i oktober 2015, samt ved at slå på, at teknologien faktisk vil redde liv.

Det autopilot-system, der er i Tesla-bilerne, kan opretholde en bestemt hastighed, en bestemt afstand til andre biler, og holde bilen i en vognbane.

 Tesla sagsøgt for uventet acceleration

Elon Musk har tidligere udtalt, at den selvkørende teknologi i biler er dobbelt så sikker, som hvis et menneske kørte bilen selv.

Der er dog ikke nogle videnskabelige beviser bag endnu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også