Stofa-ejer køber Boxer

SE-koncernen, som Stofa er en del af, går på opkøbsrov og slår kløerne i Boxer, der har været rygtet til salg siden september.
Foto: SE
Foto: SE
THOMAS NYGAARD MADSEN, MEDIAWATCH

Markedet for tv-distribution bliver konsolideret. Stofa, der er en del af SE-koncernen, har hevet tegnebogen frem og købt Boxer, oplyser partnerne i en pressemeddelelse.

"Tv-markedet i Danmark er under markant forandring, og konkurrencesituationen er intens for alle markedsaktører. Med købet af Boxer TV vil vi stå endnu stærkere i den konkurrence. Vi er to virksomheder, der bygger på en fælles ambition, som handler om at være frontløbere for et friere tv-valg. Men vi deler også ambitionen om at nå ud til hele Danmark – også i de tyndtbefolkede områder. Den fælles retning binder os sammen, og den linje vil vi med både Stofa og Boxer TV fortsat arbejde for," udtaler Niels Duedahl, adm. direktør hos SE, i meddelelsen.

Boxer TV har særligt slået sig op på frit tv-valg. Og det vil også fortsat være blandt slagnumrene for tv-distributøren.

"Vi har taget en klar position i markedet ved at tilbyde kunderne et frit kanal-valg, og det har givet os en rekordhøj kundetilfredshed. Jeg glæder mig over, at Boxer nu bliver en vigtig del af SE-koncernens langsigtede vækststrategi, og at vi med SE får en ejer med nogle klare værdier, som vi fuldt ud kan identificere os med. Vi har bygget et stærkt fundament, og det tror vi, det nye ejerskab, og familie-fællesskab med Stofa, vil give os bedre muligheder for at udnytte, til glæde for Boxer og til glæde for forbrugerne," udtaler Ulf Lund, adm. direktør hos Boxer, i meddelelsen.

Historien melder ikke noget om økonomien i handlen, der mangler konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Boxer har hidtil været ejer af svenske Teracom. Selskabet solgte tidligere på året den svenske udgave af Boxer til Com Hem for 1,25 mia. kr., og det efterlod Boxer i Danmark som den eneste tv-distributør i selskabet.

I september kunne Berlingske fortælle, at Teracom forsøgte at afhænde den danske udgave af Boxer. Allerede dengang meldte Stofa sig interesseret, og den interesse har altså nu resulteret i et opkøb.

"Det ville ikke overraske mig, hvis Boxer i Danmark er til salg. Det er vanskeligt for ejeren kun at eje den danske forretning. Stofa har en generel interesse i at øge kundebasen, så derfor har det da vores interesse," sagde Ole Fruekilde Madsen, Stofas adm. direktør, dengang til Berlingske. Boxer har omkring 280.000 kunder i Danmark.

SE mister toplobbyist til erhvervsministeren

SE skærer fra: Ny strategi skal give nationalt pondus

SE parkerer milliardgevinst fra Dong-aktier i fremtidskasse

SE får sjældent set overskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også