Statsrevisorer i åben strid om undersøgelse af DONG-salg

Statsrevisorernes næstformand mener, at hans formand har neddroslet organets beslutning om at undersøge Dong Energys børsnotering.
Foto: ritzau/KATRINE MARIE KRAGH
Foto: ritzau/KATRINE MARIE KRAGH
INFORMATION/Kim Kristensen

Statsrevisorerne strides nu om, hvad de egentlig har aftalt om undersøgelsen af af salget af dele af DONG Energy. Det skriver Dagbladet Information.

Hvor statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), har sagt, at statens omdiskuterede salg af DONG-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs ikke bliver genstand for en uafhængig undersøgelse fra Rigsrevisionen, afviser næstformanden, Henrik Thorup (DF), i dag, at der er truffet en sådan afgørelse.

"Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor formanden forsøger at neddrosle beslutningen," siger Henrik Thorup til Information.

Ifølge Henrik Thorup er det nemlig aftalt, at statsrevisorerne hver især nu meddeler Rigsrevisionen, hvad de gerne vil have undersøgt – hvis de da ellers overhovedet ønsker noget undersøgt! – hvorefter rigsrevisorer laver et notat om, hvad der er muligt at få undersøgt.

Og først da tager statsrevisorerne stilling til, om de vil bede Rigsrevisionen om en sådan undersøgelse, og hvad denne i givet fald skal indeholde.

Efter et møde tirsdag blandt statsrevisorerne udtalte Peder Larsen ellers følgende til TV 2 News:

"Rigsrevisorerne skal hjælpe os med at lave et notat om DONG. Det er en slags gestus for at få den sag endeligt lukket, om muligt."
Selv om SF er tilhænger af en undersøgelse af DONG-salget, har partiets statsrevisorer da også tidligere gjort det klart, at han i hvert fald ikke mener, at nogen kunne have forudset, at værdien af DONG ville blive fordoblet, siden den daværende SRSF-regering for blot to år siden solgte dele af selskabet til Goldman Sachs og de danske pensionsselskaber ATP og PFA. Et salg som nedbragte statens ejerandel fra 81 til 60 procent.
Hvor værdien af DONG i 2014 blev sat til 44,8 milliarder kroner (efter kapitaludvidelsen), var værdien vokset til at være mellem 83 og 106 milliarder kroner i det såkaldte børsprojekt, da energiselskabet før sommerferien valgte at gå på børsen.

Den endelige værdi endte i udbuddet på 98,2 milliarder kroner, hvilket har givet ikke blot køberne en god høj forrentning. En særlig ordning, hvor ledende medarbejdere i DONG i 2014 fik ret til at købe aktier til den daværende salgspris, har givet disse et tocifret millionbeløb i gevinst.

Radikalt bagland vil have Dong-kommission

Statsrevisorer overvejer at undersøge Dong-salg

Statsrevisorer sparker Dong-undersøgelse til hjørne

Statsrevisor trækker støtte til undersøgelse af Dong-salg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også