Danske Commodities fritstiller topchef

Dirk Mausbeck er fortid hos DC, oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag eftermiddag. Selskabet oplyser, at man har brug for en anden til at "udnytte den styrkede organisation."
Foto: Danske Commodities
Foto: Danske Commodities

Manden, der har ledt energihandlerne Danske Commodities (DC) ud af et gedigent økonomisk uføre, stopper øjeblikkeligt i selskabet.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.

Dirk Mausbeck har i alt været ansat hos DC i 18 måneder, og han kom til efter Torben Nordal Clausen, der valgte selv at gå fra DC på grund af "uenigheder om strategien."

Dirk Mausbecks afløser er ikke fundet, men det fremgår, at han er blevet fritstillet.

"På vegne af Danske Commodities vil jeg gerne takke Dirk for hans arbejde og værdifulde bidrag til udviklingen af Danske Commodities, og jeg ønsker ham alt mulig held og lykke i hans fremtidige karriere," udtaler formand for Danske Commodities' bestyrelse, Peter L. Ravn i pressemeddelelsen.

Når det er tid til at få en ny mand ved roret i DC skyldes det, at man har brug for en anden til at "udnytte den (nu, red) styrkede organisation", som Mausbeck har været med til at skabe samt "udvikle Danske Commodities’ strategiske muligheder yderligere," hedder det.

Den daglige ledelse af DC vil blive varetaget af bestyrelsesformand Peter L. Ravn og ejer, Henrik Lind.

DC oplyser, at de foreløbige økonomiske resultater for 2016 er "solide."

Erfarne chefer siver fra Danske Commodities

Mausbeck har glemt halvt år gammelt vækstmål

DC trimmede sig tilbage på ret køl i 2015

Danske Commodities henter nye folk til bestyrelsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også