Retssag kan koste Dong 7.5 mia kr.

Dong er langt fremme med at rydde op i butikken før en børsnotering, men en enkelt – men stor – sag spøger stadig i kulissen, skriver Berlingske Business. 
Foto: /ritzau/Joachim Adrian/Arkiv
Foto: /ritzau/Joachim Adrian/Arkiv
JENS NIELSEN

Ét skelet rasler stadig i skabet trods Dong-direktør Henrik Poulsens ihærdige oprydning og frasalg.

Berlingske Business skriver i dag, at Dong potentielt kan få en regning på 7,5 mia. kr. afhængigt af udfaldet af en ressag, som for tiden verserer ved Sø- og Handelsretten.

Det er den såkaldte Elsam-sag, som avisen betegner som Danmarkshistoriens største konkurrencesag.

Omdrejningspunktet er det daværende elselskab Elsams påståede misbrug af sin ledende markedsposition.

Sagen blev en del af Dong, da selskabet i sin tid fusionerede med Elsam.

Nu har sagen foreløbigt været til hovedforhandling for retten i 18 retsdage. Dommerene trækker sig tilbage for at votere i næste uge, men en dato for dommen er ikke sat, fremgår det af Berlingske Business.

Først når sagen er afgjort, kan der forhandles om erstatningens størrelse. Sagsøgerne havde oprindeligt ønsket 4,4 mia. kr. i erstatning, men det beløb vil vokse til 7,5 mia. kr, når man lægger procesrenter til.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også