Nrgi dropper Mejlflak

Trods strategi om massiv investering i grøn energi har energiselskabet sat udviklingen af den kystnære havvindmøllepark på pause i ubestemt tid.
Foto: NRGI
Foto: NRGI

Endnu en åben dør er blevet lukket. For om end Nrgi ikke har låst døren fuldstændig til det kystnære havvindmølleprojekt Mejlflak i Aarhus Bugt, så har det aarhusianske energiselskab i hvert fald sat projektet på pause på ubestemt tid. Det skriver Århus Stiftstidende.

"Det er da vanskeligt, det er da ikke nogen hemmelighed"

Nrgi har i de seneste år stået for en større del af Mejlflak-udviklingen, efter at øvrige investorer som Aura Energi har tabt tilliden til projektets rentabilitet. I maj meddelte også det lokale vindmøllelaug, at det ville af med sin aktiepost. Men nu har altså også indehaveren af omkring 75 pct. af projektet fundet frem til, at det ikke vil være nogen guldrandet investering med de nuværende elpriser in mente.

Medejere vil ud af Mejlflak

"Det er almindelig virksomhedspraksis, at man investerer i projekter, løbende vurderer potentialet og ændrer kurs, hvis potentialet ikke er til stede længere. Vi er til for at skabe værdi for vores andelshavere, og derfor er tiden nu rigtig til at kigge efter andre projekter, der hurtigere og bedre vil kunne udfylde den opgave," siger Nrgis adm. direktør Søren Sørensen til lokalavisen.

Direktøren fastholder over for avisen, at det fortsat er selskabets ambition at investere 1,5 mia. kr. i vedvarende energi frem mod 2020. Blot altså ikke i Mejlflak, der har været under udvikling siden 2010, og indtil nu kostet dets ejere 13,4 mio. kr.

Partier kræver handling

Mejlflak er et af de kystnære havvindmølleprojekter, der var liciteret igennem den såkaldte åben dør-procedure, der var genstand for stor debat i medierne i løbet af sommeren. Her krævede kritiske sommerhusejere og naturfredningsforeninger ordningen droppet for at undgå, at de danske kyster druknede i profitmageres ubegrænsede opstilling af vindmøller inden for syns længde af kysten.

Ændringer som partier fra V og DF til S og SF erklærede sig parat til at foretage efter sommerferien.

Partier er klar til at lave regler for kystnære havvindmøller om

Men med meldingen fra Nrgi er endnu et af de fem projekter, der har fået forhåndsgodkendelse, nu sat på ubegrænset pause. Ifølge energimininisterens eget departement forventes årlig opstilling af kystnære havvindmøller på i gennemsnit 15MW det kommende årti.

Minister regner med minimal kystnær mølleopsætning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også