EnergiWatch

Milliardkrav fra massesøgsmål skæmmer Dongs børsnotering

En gammel Elsam-sag kan vise sig at gøre livet surt for kommende Dong-aktier.

Foto: Jesper Mortensen, Polfoto

I løbet af sommeren 2016 vil Sø- og Handelsretten træffe beslutning om, hvorvidt Elsam, som nu er en del af af Dong, skruede elpriserne kunstigt op i perioden 2003-2006. Konkurrencerådet fastslog, at Elsam havde misbrugt sin markedsposition, og det fik i 2007 cirka 1100 selskaber til at stævne Dong Energy med et krav på 4,4 mia. kr.

Det skriver Dagbladet Børsen.

"Vi har fået indikationer fra domstolen på, at man føler sig sikker på den retslige vurdering. Så statistisk set peger det mod, at Dong taber sagen. Det ville jeg i hvert fald sætte mine penge på," siger Christian Bergqvist, lektor med speciale i konkurrenceret på Københavns Universitet, som desuden er overbevist om, at et eventuelt nederlag vil blive anket af Dong.

Da sagen har trukket ud i så mange år, betyder det, at kravet med procesrenter løber op i 8 mia. kr.

Peter Falk Sørensen, direktør i Dansk Aktie Analyse, mener ikke, at kravet harmonerer særlig godt med Dongs nyligt fremlagte planer om en børsnotering inden for 18 måneder.

Dongs pressechef, Martin Barlebo, oplyser, at Dong er opmærksom på sagen. Energiselskabet har hensat 485 mio. kr. til et eventuelt tab i sagen, hvilket er et klart signal om uenighed i det oprindelige milliardkrav.

Analytikere: Flere bejlere i spil til Dongs oliedivision 

Dong-notering vil ramme Energinet.dk på gæld og neutralitet 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs