Tidligere Maersk-chef anholdt for bedrageri

Russer er ifølge flere medier anholdt og tiltalt for bedrageri for 23 mio. kr. Maersk Drilling bekræfter og pointerer, at man samarbejder med politiet. (opdateret kl. 21.09)
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU & BENJAMIN WERNER CHRISTENSEN

NEW YORK

En 30-årig russisk mand fik en for ham noget kedelig modtagelse, da han klokken 14.34 landede i Københavns Lufthavn. Her stod politiet nemlig klar og anholdt ham, fordi man mistænker ham for at have begået bedrageri for 23 millioner kroner.

Der er tale om tidligere ansat i Maersk Drilling.

"Jeg kan bekræfte, at vi samarbejder med politiet om sagen, men den er nu under deres varetægt, så vi kan og vil ikke kommentere den yderligere," siger Helene Aagaard, pressechef i Mærsk Drilling, til Ekstra Bladet.

Bagmandspolitiet mener, at han fra marts 2011 til marts 2014 uretmæssigt har hevet penge ud af sin arbejdsgiver.

Svindlen er angiveligt foregået ved, at han har godkendt betalinger for fiktive leverancer til firmaet. Modtageren af penge - et lokalt firma - har så delt pengene i porten med den tiltalte.

"Der er rejst tiltale for bedrageri, så der tale om en strafferamme på op til 8 år," siger vicestatsadvokat Per Fiig fra Statens Advokatur for Økonomisk Kriminalitet (SØK) - i daglig tale Bagmandspolitiet, til Børsen.

Der er i alt tale om fem tilfælde af bedrageri og et forsøg på bedrageri, som dog ikke lykkedes.

Det var under dette forsøg, at medarbejdere i den danske virksomhed fattede mistanke og kontaktede ledelsen.

Russeren skal lørdag den 13. juni i grundlovsforhør 09.00 ved Retten i Lyngby. Hovedforhandlingen er berammet til otte dage og begynder i august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også