Enhedslisten: Kommende Dong-salg skal til folkeafstemning

Johanne Schmidt-Nielsen vil spørge folket om, hvad der skal ske med de resterende Dong-aktier.
RITZAU

Danskerne skal spørges i en folkeafstemning, inden staten sælger ud af sine resterende aktier i Dong.

Det mener Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der vil have de øvrige partier i rød blok til at garantere en folkeafstemning, hvis resten af Dong sælges.

"Når en regering sælger ud af vores fælles ejendom, så er det en nærmest uigenkaldelig beslutning. Når først der er solgt ud, så får vi det aldrig tilbage til fællesskabet igen. Derfor er det helt rimeligt, at danskerne bliver taget med på råd. Det er jo ikke regeringens ejendom, der sælges. Det er vores allesammens ejendom," siger Johanne Schmidt-Nielsen i en mail.

Enhedslisten har været stærkt kritisk over for statens salg af Dong-aktier til blandt andet Goldman Sachs. Partiet mener, at rød blok "som et minimum" må melde klart ud, om den i en kommende valgperiode planlægger at sælge yderligere aktier i Dong.

"Jeg tror faktisk, at der er mange danskere, der ikke engang ved, at SF, Socialdemokraterne og de andre forligspartier planlægger at sælge resten af Dong i den kommende valgperiode. Jeg synes ikke, partierne bag forliget skal slippe for at diskutere Dong under valgkampen og så snige et salg igennem bagefter," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Det var i januar, at et flertal i Folketinget gav grønt lys til at sælge 19 procent af aktierne i Dong til Goldman Sachs. Forløbet endte med, at SF forlod regeringen i protest, og sagen har siden forfulgt finansminister Bjarne Corydon (S).

I dag ejer den danske stat fortsat cirka 60 procent af aktierne i Dong.

Planen er, at energiselskabet skal børsnoteres senest i 2018.

Thor P. sætter Corydon på plads i Dong-sag

Corydon efter EL-trussel: Jeg er ikke den nervøse type

Venstre i kovending om hemmelighedskræmmeri i Dong-salg

Goldman Sachs vil investere milliarder i sol

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også