Vattenfall skrotter to akraft-reaktorer før tid

"Det er naturligvis altid ærgerligt at lukke to velfungerende produktionsfaciliteter, men nogle gange er det uundgåeligt," forklarer Vattenfall den opsigtsvækkende beslutning.
Foto: EDF
Foto: EDF

Det er blevet for dyrt for svenske Vattenfall at drive sit atomkraftværk Ringhals syd for Gøteborg.

Selskabet har i dag udsendt en pressemeddelelse, hvor man oplyser, at en beslutning om at tage to af værkets fire reaktorer ud af drift bliver fremrykket med mellem fem og syv år. Atomkraftværket er i dag Nordens største.

Vattenfall understreger, at beslutningen kommer som en erkendelse af, at elpriserne vil holde sig lave. Samtidig presser stigende udgifter marginerne.

"Det er naturligvis altid ærgerligt at lukke to velfungerende produktionsfaciliteter, men nogle gange er det uundgåeligt,"lyder en kortfattet efterrationalisering fra generationschef i Vattenfall, Torbjörn Wahlborg.

Herhjemme bliver der set med alvor på beslutningen.

"Når der lukkes kraftværker i Sverige er det tegn på, at priserne på det nordiske elmarked – og dermed også i Danmark - et nede i et niveau, hvor kraftværkerne hurtigt drejer nøglen om. Det presser vores elforsyning," lyder det i en mailkommentar fra Stine Leth Rasmussen, som er afdelingschef i Dansk Energi.

"Vi er tæt forbundet med vores naboer, og når de også lukker kraftværker, bliver det svært at se, hvem, der skal levere, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner," fortsætter Stine Leth Rasmussen.

Vattenfall ejer 70,4 pct. af værket, og tyske E.On ejer resten. E.On skal godkende beslutningen.

Politisk pres for et grønnere Sverige

Selvom Vattenfall direkte understreger, at beslutningen er "forretningsdreven", så er det sikkert, at den rød-grønne regering i Sverige før har sat det statsejede selskab under pres i forhold til at tilegne sig en grønnere profil. Det skete i efteråret, hvor Socialdemokraterna og Miljöpartiet bad ledelsen i Vattenfall indstille opførelsen af nye reaktorer. Samtidig har selskabets investeringer i blandt andet tysk brunkul været genstand for tiltagende kritik - også fra regeringen.

"Selskabets fremtid ligger i at udvikle vedvarende energi, ikke i kul og gas," skrev regeringen i forbindelse med et udspil til et energiforlig i efteråret.

Vattenfall har aldrig direkte kommenteret regeringens ønsker til forretningen, men flere medier har citeret kilder i selskabet, som har luftet frustrationer. Her har det lydt, at de beskidte kulkraftværker genererer en nødvendig pengestrøm, som skal være med til at finansiere investeringer i blandt andet vindmøller.

Vattenfall meldte i december 2014 ud, at man vil investere 11 mia. svenske kroner i vindmøller - herunder også danske Horns Rev 3, som med Vattenfalls mellemkomst bliver til virkelighed med en overraskende lav støttepris.

Det ambitiøse energipolitik var en del af årsagen til, at regeringen var tæt på et kollaps i december. Socialdemokraterna og Miljöpartiet kunne nemlig ikke få stemt sin finanslov igennem, og derfor var statsminister Stefan Löfven presset til at udskrive nyvalg ikke mere end to måneder efter regeringsdannelsen. Man endte dog med at nå en aftale om at danne en mindretalsregering med oppositionen i stedet, og siden da er det blevet mere sparsomt med ideologiske udmeldinger fra regeringen.

Vattenfall oplyser, at den nuværende værdi af de to snart lukkeklare reaktorer lyder på 15 mia. kr. Man skriver også at den samlede finansielle betydning af lukningen i øjeblikket bliver undersøgt.

Nye sløje tal fra Vattenfall - nu skal 1.000 fyres

Vattenfall vil investere 11 mia. kr. i vindmøller

Sverige skal have ny regering efter finanslovskollaps

Medie: Vattenfall presset af grønne krav

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også