Eldrups kradse kritik: Schur bagtaler, er uforudsigelig og gør folk nervøse

Den tidligere topchef i Dong, Anders Eldrup, er i ny bog meget direkte i beskrivelsen af den mand, der fyrede ham.

Den tidligere bestyrelsesformand i Dong Energy, Fritz Schur, får barske ord med på vejen af den tidligere direktør i energiselskabet, Anders Eldrup, i en ny single, der i dag er udkommet på Zetland.

I "Eldrups kamp og slaget om Dong", skrevet af Tonie Yde Højrup, giver Anders Eldrup, der i 2012 blev fyret af netop Schur, denne beskrivelse af formanden:

"Jeg tror, at Schurs magt ligger i, at mange er bange for ham. Al den staffage, at han har skabt omkring sin person, gør indtryk. Han havde dengang hyppige samtaler med sin ven statsminister Anders Fogh Rasmussen, har nære forbindelser til kongehuset og holder hof i sin villa. Samtidig kan han være uforudsigelig, hvilket gør folk nervøse. Det ene øjeblik er han venlig, og det næste bagtaler han andre på en meget dramatisk facon," lyder det i singlen, hvor forfatteren understreger, at karakteristikken er "farvet af de senere begivenheder".  

Fritz Schur har ikke ønsket at medvirke i singlen og svare på kritikken.

Eldrup blev fyret af Fritz Schur på grund af sagen om de såkaldte "Guldfugle", hvor der var uddelt høje lønninger og bonusser til fire medarbejdere i Dong, og hvorved Eldrup ifølge bestyrelsesformanden havde misligholdt sin direktørkontrakt.

I en senere rapport fra Rigsrevisionen kom det dog frem, at løn- og bonusordningerne var ikke højere end i sammenlignelige selskaber.

EnergiWatch arbejder på at få en kommentar fra Fritz Schur.

Anders Eldrup angriber salg til Goldman Sachs

Eldrup: "Jeg ville have gjort det på en anden måde"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også