Waoo: Vi lukker ikke
Der har ikke været meget Waoo over torsdagen for energiselskabernes fælles indholdsudbyder. Meddelelsen om, at Verdo springer fra for i stedet at tilslutte sig Stofa blev ledsaget af den endelige bekræftelse af Sydfyns Elforsynings ditto, samt i videre forstand af analyser om Waoo's forestående endelig.
Men det er ikke på vej, meddeler Waoo i en udsendt pressemeddelelse.
"Selskaberne bag Waoo! anerkender behovet for konsolidere aktiviteterne, men oplyser, at de fortsat står sammen," oplyses det således, mens direktør Jørgen Stensgaard uddyber.
"Siden etableringen af Waoo! har energiselskaberne haft en konstant vækst i udrulning og reduktion af udgifter til driften af Waoo!, men der er ingen tvivl om, at markedet har bevæget sig, og alle i branchen leder efter muligheder for at øge volumen og antallet af kunder. Verdos udmelding er beklagelig, fordi der faktisk er fuld enighed blandt vores aktionærer om, hvilken vej Waoo! skal," siger han i meddelelsen.
Den vej er imod et større samarbejde.
"Der er allerede dialog med forskellige mulige partnere om et strategisk samarbejde, men Verdo har ikke har haft den fornødne tålmodighed til at vente på, at den igangværende proces er nået til ende. Det ændrer dog ikke på, at vi fortsætter ufortrødent ad den kurs, der er udstukket for Waoo!," understreger Jørgen Stensgaard.
Waoo-formand stopper efter salg til Stofa
Stofa snupper tv-kunder i fiber-opkøb
Fynboer vil sikre sig lokalt forspring
"Halvdelen af egenkapitalen var i værdipapirer. Det er i princippet usundt"
Relaterede artikler:
Verdo skifter til Stofa og udløser formandsexit i Waoo
For abonnenter