Russisk Dong-partner tvinges til at sælge britiske oliefelter

En måned efter, at Mikhail Fridman købte oliefelter for 5,1 mia. pund i Nordsøen, har den britiske regering beordret dem til salg igen.
Foto: Alfa Group
Foto: Alfa Group
Ritzau Finans

Den russiske oliemilliardær Mikhail Fridman presses til at sælge sine oliefelter i den britiske del af Nordsøen, som han just har købt.

Fridman overtog felterne, da han købte olieselskabet RWE Dea i marts måned, men det huer langt fra den britiske regering, som skriver på klima- og energiministeriets hjemmeside, at man vil tvinge oliemilliardæren til at afhænde oliefelterne.

Den russiske oligark betalte 5,1 mia. pund for olieselskabet, der blandt andet har ejerandele i de britiske felter Breagh, Clipper South og Devenick.

Ministeriet skriver, at det har givet oliemilliardærens selskab, LetterOne, tre måneder til at overdrage sine britiske oliefelter til en anden ejer, men at perioden kan udvides til seks måneder.

RWE Dea, og dermed Mikhail Fridman, ejer også oliereserver i den danske undergrund. Selskabet er partner med Dong Energy i felterne Nini og Cecilie, hvor RWE Dea ejer henholdsvis 30 og 17 pct. af felterne. Felterne producerer via Dongs problemramte Siri-platform.

Dong kan overtage partners andel i oliefelt gratis

Russisk rigmand vil alligevel af med Nordsøfelter

Helveg tavs om russisk køb af danske oliefelter

Russisk milliardær i kamp for gasfelter i Nordsøen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også