Et af landets store kraftværker får nyt liv torsdag, når energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) tager det første spadestik i ombygningen af Skærbækværket i Fredericia.

Som et led i den omfattende omstilling af dansk energi fra sort til grøn frem mod 2020 skal værket ombygges, så det fra 2017 kan fyre med bæredygtigt træflis frem for naturgas.

Forvandlingen har først og fremmest den konsekvens, at Dong Energy, der driver værket, kan reducere CO2-forbruget med 85 pct.

"Det giver rigtig god mening i den grønne omstilling, at vi også inddrager kraftværkerne. Det er en omkostningseffektiv måde at nedbringe CO2-udslippet på,” siger koncerndirektør i Dong Energy Thomas Dalsgaard til epn.dk.

Skærbækværket, der i 2013 leverede strøm svarende til forbruget i 114.000 husstande og varme til 60.000 husstande, har siden 1997 fyret med naturgas.

Men frem mod 2017 bliver der blandt andet etableret to nye kedler, der kan afbrænde træflis, ligesom der skal bygges nyt flislager og kajen, som værket er placeret ved, skal udbygges.

Ombygningen alene sikrer i de kommende år arbejde til 600-700 personer, og når arbejdet er bragt til ende, så er Dong Energy et skridt nærmere målet om, at 50 pct. af energiproduktionen i 2020 skal komme fra biomasse.

Tidligere på året tog man hul på en ombygning af Studstrupværket ved Aarhus, mens Herning-værket og en del af Avedøre-værket allerede er ombygget. 

Aktuelt forhandler Dong Energy med kunderne om en ombygning af Asnæs-værket og blok 2 på Avedøre-værket

"Får vi de aftaler, så kommer vi i mål med 2020-planen," siger Thomas Dalsgaard,

Han kunne konstatere, at 18 pct. af energien fra Dongs kraftværker i 2013 kom fra biomasse. Sammenlignet med kulfyrede kraftværker svarer det til, at man har sparet klimaet for samme mængde CO2, som mere end en kvart million forbrugere udleder hvert år.

Når det er væsentligt at få forbrugerne med, så skyldes det ikke mindst, at langt størstedelen af regningen (ca. 80 pct.) for satsningen på biomasse havner hos Dongs danske varme- og elkunder.

"Det er forbrugerne, der kommer til at betale det meste af regningen, men det sker på en måde, så prisen ikke kommer til at stige," forklarer Thomas Dalsgaard.

Det skyldes blandt andet, at afgifter rammer kul og gas hårdere end biomasse, og den fordel er med til at opveje, at biomasse er en dyrere energiform. I tilfældet med Skærbækværket er der endda tale om en besparelse for forbrugerne i trekantsområdet, der årligt ventes at kunne lette varmeregningen for omtrent 600 kr. pr. husstand.

I brancheorganisationen Dansk Energi glæder man sig over udviklingen. Det er nemlig ikke kun Dong Energy, der er i gang med at omstille sine kraftværker.

I hovedstadsområdet har Hofor meldt ud, at Amagerværket skal ombygges til at fyre med træflis, mens Vattenfall har besluttet at lukke for den kulfyrende blok på Fynsværket.

Aktuelt er syv af landets 16 kraftværker ombygget til biomasse-anlæg eller ved at blive det.

Tendensen er altså ganske tydelig på tværs af landet, og det harmonerer godt med regeringens klimamål om en reduktion af CO2-udslippet på 40 pct. i 2020.

Selvom solanlæg og vindmølleparker er skudt op i Danmark i stort omfang de senere år, så er der brug for lagerbar energi, der kan bruges, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

"Derfor er ombygningen af kraftværkerne måske det væsentligste bidrag til at nå regeringens målsætning. Vores kulanvendelse vil falde dramatisk frem mod 2020," siger adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard til epn.dk.

Han forklarer, at udfasningen af kul og gas i forhold til biomasse svarer til halvanden til to gange udslippet fra den danske bilpark.

"Det er meget store reduktioner, der ligger her," siger Lars Aagaard.

Ikke alle steder vokser træerne dog ind i himlen.

Kritikere mener, at det miljømæssigt langt fra er så attraktivt at brænde træ af i stedet for kul, som det bliver udlagt. De peger blandt andet på, at nyplantede træer ikke optager samme mængde CO2, som de træer, der er blevet fældet for at blive til tømmer og brændsel.

Men i Dansk Energi mener man, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved biomasse som energikilde.

"Man kan bruge biomasse forkert, og man kan bruge det bæredygtigt, og vi går entydigt efter, at man skal overholde bæredygtigshedskriterier, som blandt andet siger noget om, hvordan skoven skal genplantes og hvilke typer træ, man må bruge," siger Lars Aagaard.