Fagforbund: Dong betaler rumænere 40 kroner i timen

84 rumænske bygningsarbejdere går lige nu rundt i Fredericia til en timeløn på 40 kroner. Her er de ved at udbygge olieterminalen for statens eget energiselskab Dong, skriver Fagbladet 3F.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Anlægget til i alt to milliarder kroner er en del af Dongs store udvidelse af Hejrefeltet i Nordsøen. Dong Energy A/S har den danske stat som den største aktionær.
"Vi afventer at få dokumentation fra underentreprenører og deres underentreprenører. Men ud fra de oplysninger, vi har i dag, så vil vi alene for 84 rumænerne hos det rumænske firma Irem Servicii stille krav om efterbetaling af ca. 14 millioner kroner. Det drejer sig om for skyldig løn, overarbejde, feriepenge og pension i otte måneder," siger Jan Holm Nielsen, der er formand for Byggegruppen i 3F Fredericia.
Dong: Vi vil ikke gå på kompromis med danske regler
3F undersøger også løn- og arbejdsvilkårene for yderligere 200 udenlandske ansatte i det italienske firma Solesi. Her er der også en betydelig uoverensstemmelse mellem underentreprenørerne og kravet om aflønning efter overenskomsten.
Det er det amerikansk-hollandske selskab CB&I, der har hovedentreprisen, og de er af Dong nu blevet bedt om, at dokumentere, at de overholder betingelserne i kontrakten.
"Vi har en klokkeklar forventning om, at danske løn og arbejdsvilkår følges. Vi vil ikke gå på kompromis med den slags," understreger Lars Bach, direktør for Dong Oil Pipe A/S.
Fagforbundet rejste også kritik af Dongs finansdirektør Marianne Wiinholt i efteråret 2013, som de anklagede for social dumping i forbindelse med en renovering af sit hus.
Dong satser på at undgå nye finansregler (låst)
Relaterede artikler:
Dong-chef: Det kunne ikke fortsætte
For abonnenter
Fynboer lander ny helikopter-aftale med vindkæmpe
For abonnenter
Rating-optur til Dong
For abonnenter