Barber NOx-afgiften. Let afgifterne for de mest el-intensive virksomheder. Udvid BoligJob-ordningen, og indfør fradrag for investeringer i bredbånd. Sidst, men ikke mindst, sæt skik på reguleringen af elsektoren, så de får incitament til at investere.

Det er Dansk Energis forslag til den vækstpakke, der skal forhandles om i de kommende måneder. Ifølge lobbyorganisationen vil de i alt en jobeffekt på 9.800 personer og øge produktiviteten med 20 mia. kr. mod 2020.

"Vores fem initiativer kan forløse en del af regeringens vækstambitioner og samtidig sikre et endnu større afkast af den energi, vi alle er afhængige af," siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi i en meddelelse.

Stor forskel på gevinsterne

Konkret forventer Dansk Energi, at en såkaldt "modernisering af NOx-afgiften", hvor staten skruer ned for afgifterne med 400 mio. kr. årligt, kan sikre en jobeffekt på 2.100 personer og en meromsætning i erhvervslivet på 2 mia. kr. årligt.

En sænkning af den udskældte PSO-afgift på 600 mio. kr. for "elintensive erhverv" vil sikre 3.400 job årligt og 3 mia. kr. i meromsætning i erhvervslivet.

Der ligger ikke de samme gevinster i den forlængelse af BoligJob-ordningen, som Dansk Energi foreslår.

Lobbyisterne foreslår en forlængelse i 2015 og 2016, som vil koste staten i alt 3 mia. kr. - til gengæld får staten genereret en meromsætning på 1,7 mia. kr. i erhvervslivet og skabt 1.800 job. BoligJob-ordningen bør udvides til også at omfatte bredbånd, elbiler og energieffektive løsninger, lyder forslaget.

Forkert incitament-struktur

I forhold til bredbånd, som er blevet en satsning for mange energiselskaber, foreslår Dansk Energi - efter britisk forbillede - at der indføres en såkaldt voucher målrettet små og mellemstore virksomheder. Det vil koste staten 300 mio. kr., give en meromsætning på 300 mio. kr. og en jobeffekt på 300.

Det femte og sidste punkt er noget energibranchen har efterlyst i en årrække. Det omhandler nemlig en ny regulering af indtægtsrammen for selskaberne, som lobbyorganisationen mener er hæmmende for investeringer i ny teknologi.

"Endelig har vi som samfund behov for at kunne rette investeringerne i elnettet mod teknologi, der øger elnettets produktivitet. I dag giver reguleringen af elnettet slet ikke dette incitament, og det skal vi have rettet op på," siger Anders Stouge.