Energi Danmark runder omsætning på 10 mia.

Seas-Nve, Trefor, Nrgi og Energi Nord kan glæde sig over, at fællesselskabet Energi Danmark øger omsætningen med to mia. kr. og leverer et trecifret millionoverskud.
Foto: atlas copco
Foto: atlas copco

El- og gashandelsvirksomheden Energi Danmark, der ejes af en lille håndfuld danske energiselskaber, har rundet en milepæl og omsatte i 2013 for 10,2 mia. kr.

"Vi er meget tilfredse med resultatet for 2013, som er hele 14 % bedre end resultatet fra 2012. Det vidner om gode præstationer af vores dygtige medarbejdere ikke kun i Danmark men også i vores datterselskaber i Sverige, Finland og Norge," siger adm. direktør Jørgen Holm Westergaard.

Dermed fortsætter virksomheden med at vokse og leverer endnu engang et trecifret millionoverskud.

Omsætningen er steget 1,3 milliarder kroner år til år, og overskuddet er samtidig fulgt med. Det var på 140 mio. kr. sidste år mod 120 mio. kr i 2012.

Målet er at runde en omsætning på 15 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det skal blandt andet ske ved at bevæge sig ud på nye markeder - herunder især Tyskland, hvor Energi Danmark gik i luften 1. januar i år.

"Udvidelsen med et datterselskab i Tyskland betyder desuden, at koncernen nu er nordeuropæisk og ikke kun nordisk. Dette skridt ind på det tyske detailmarked er en spændende udfordring, som vi føler os godt rustet til at give os i kast med på baggrund af de erfaringer, vi gennem de seneste mange år har gjort os i Norden," siger Westergaard, der sammen med sin økonomidirektør sidste år måttes deles om en årsløn på ni mio. kr., en stigning på 327.000 kr.

Overhalet af Danske Commodities

Overskuddet i Energi Danmark vækker sikkert glæde i Svinninge, hvor Danmarks største andelsejede energiselskab, Seas-Nve, holder til.

Energiselskabets direktør Jesper Hjulmand er bestyrelsesformand i Energi Danmark, og Seas-Nve sidder på 40 pct. af aktierne i Energi Danmark, der trods sin store vækst er blevet sat til vægs af konkurrenten Danske Commodities (DC), der ligesom Energi Danmark holder til i Aarhus.

Energidirektør i uniform

DC-stifter Henrik Lind har tidligere arbejdet hos Energi Danmark, men den nye dreng i klassen er hurtigt blevet den største. Selskabet fremlagde forleden regnskab, hvor man kunne fremvise en vækst i omsætningen på 54 pct. til 14,4 mia. kr. og et resultat på 243 mio. kr.

Foruden Seas-Nve tæller ejerkredsen i Energi Danmark tre energiselskaber med betydelige poster: Trefor fra Kolding (16 pct), Nrgi fra Aarhus/Horsens 23 (pct), og Energi Nord fra Aalborg 18 (pct). Derudover har SEF Forsyning i Svendborg og Langelands Elforsyning hver en mindre bid (henholdsvis 1,12 og 0,4 pct. af aktierne). Energi Danmark har siden 2009 leveret et samlet overskud på 508 mio. kr.

Danske Commodities med nyt rekordregnskab

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også