Eldrup ny formand for grøn tænketank

Den tidligere Dong-topchef skal være formand for tænketanken Grøn Energi.
Anders Eldrup
Anders Eldrup

Anders Eldrup afløser Danfoss' Jørgen Mads Clausen som formand for Grøn Energi, der er fjernvarmens grønne tænketank.

"Fjernvarme kan blive Danmarks nye, store eksporteventyr, fordi fjernvarme både kan binde energisystemet sammen og lagre og opsamle ellers spildt energi. Det er grønt, effektivt og økonomisk værdifuldt," siger Anders Eldrup i en pressemeddelelse.

Grøn Energi blev skabt af den danske fjernvarmebranche i 2012. Planen er at udarbejde analyser, som kan dokumentere fjernvarmens "nøglerolle for et bæredygtigt og integreret energisystem". Tænketankens støtter tæller selskaber som Danfoss, Grundfos, Logstor og Kamstrup.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Branchen har store forventninger til fremtiden, hvor særligt eksportdrømmene er store. Fjernvarmeindustrien forventer konkret at tredoble eksporten frem mod 2020 til 15 mia. kr.

Det vil ifølge Dansk Fjernvarme skabe 4.000 nye job.

”Fjernvarme rummer et uvurderligt grønt potentiale og mindst lige så stort potentiale for energieffektivisering. Danmark er førende på dette felt, og vi har virkelig en grøn teknologi og knowhow at tilbyde til udlandet,” siger Anders Eldrup. 

I Danmark har 63 pct. af alle boliger fjernvarme, på EU-plan er tallet 11 pct.

Siden sin dramatiske afgang fra Dong Energy har Anders Eldrup haft nok at se til. Udover denne nye formandspost er han formand for Copenhagen Cleantech Cluster og Offshoreenergy.dk. Derudover er han næstformand for Concito og bestyrelsesmedlem i Rockwool Foundation, Terma A/S, Lindoe Offshore Renewables Center, Experimentarium og Danmarks Tekniske Universitet.

Anders Eldrup formand for Lindøs vindmøllesatsning

Fusionsplaner i danske cleantech-klynger

Eldrup: ”Nu behøver jeg ikke skamme mig over min karriere”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også






Foto: Everfuel

Alle brintstationer i Danmark lukker

For abonnenter