EnergiWatch

Pensionsselskaber lover at "matche" tilbud

DONG-sagen kan løses i "allerhøjeste tempo," fortæller pensionsselskaberne i email.

Foto: Stine Larsen

En alternativ dansk løsning på DONG-sagen kan være hurtigt på plads.

Og de danske pensionsselskaber er parat til at "matche" den pris, som Goldman Sachs har tilbudt den danske stat.

Det skriver de fire pensionselskaber i en email til finansminister Bjarne Corydon (S), som Jyllands-Posten har set.

Corydon: For sent

Regeringen har foreløbig blankt afvist tilbuddet, da det - ifølge Corydon - kommer alt for sent.

"Vi har ikke fået en seriøs henvendelse fra de fire fagforeningsledere, og derfor forekommer det mærkeligt, at de præsenterer deres forslag så sent i processen og vælger at gøre det via medierne," som Corydon har forklaret.

S trodser proteststorm: Der er jo ingen andre bud

I emailen anerkender pensionsselskaber, at de er sent ude.

"Forslagets sene fremkomst skyldes dels, at vi først gradvist og sent via den offentlige debat har kunnet danne os et billede af de vilkår, der er foreslået for Goldman Sachs’ køb af de 19 pct. af aktierne, dels at der med stigende intensitet er blevet efterlyst et dansk alternativ," hedder det i emailen.

Allerhøjeste tempo

Selskaberne lover, at deres tilbud vil kunne "matche løsningen fra Goldman Sachs". Og de lover at sætte fart på forhandlinger, hvis Corydon har lyst.

"Vi er opmærksomme på, at DONG Energy har brug for meget hurtig kapitaltilførsel for bl.a. at fortsætte de lovende investeringer i havvindmøller, og vi er derfor naturligvis villige til at føre eventuelle forhandlinger med Finansministeriet til ende i allerhøjeste tempo," hedder det i emailen, hvor selskaberne opfordrer til et "hurtigt" møde for at "afklare mulighederne".

SF-ordfører: Vi støtter Goldman Sachs-aftalen

"Vi synes, at det må være mere attraktivt fra et dansk synspunkt at gevinsten ved investeringen i givet fald tilfalder danske pensionssparere i stedet for en amerikansk investeringsbank," hedder i emailen fra Lærernes Pension, Pensionskassernes Administration, PenSam Holding og Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger.

Demonstration på onsdag

På Christiansborg er der dog fortsat ingen stor interesse i at genforhandle aftalen om DONG Energy, der ventes vedtaget af finansudvalget på torsdag.

Onsdag afholdes en demonstration mod forslaget, men det er endnu ikke muligt at sige noget om demonstrationens størrelse.

Tirsdag er der et åbent samråd på Christiansborg, hvor finansminister Bjarne Corydon skal svare på flere spørgsmål i sagen fra blandt andet Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Pensionskasser har milliarderne klar til dansk DONG-løsning

Pensionskasser: Nu kommer brevet til Corydon

Mere fra EnergiWatch

Norge slynger over 50 nye olielicenser ud

Den norske oliekæmpe Equinor tegner sig for godt halvdelen af alle nye licenser på norsk sokkel, hvor der fortsat er stor interesse for at finde nye olie- og gasforekomster.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs