TREFOR kaster sig over velfærdsteknologi

Energiselskabet i trekantsområdet køber firma, der laver telemedicin-løsninger.
Foto: Carsten Andreasen/ Polfoto
Foto: Carsten Andreasen/ Polfoto

Først var det fibernet, og nu er det velfærdsteknologi.

Trekantsområdets store energiselskab TREFOR kaster sig nu ind på endnu et forretningsområde uden for den traditionelle energiforretning.

Selskabet har købt virksomheden Medisat, som siden 2006 har lavet telemedicinske løsninger til den danske sundhedssektor.

Medisat står bl.a. bag konceptet Patientkufferten, hvor KOL-patienter kan undersøges i eget hjem og være i dialog med sundhedspersonalet på det sygehus, som patienten er tilknyttet. Patientkufferten forkorter dermed patientens indlæggelsestid, hvilket har været et politisk fokusområde i de senere år.

Foto: Medisat
Foto: Medisat

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Knud Steen Larsen, adm. direktør i TREFOR, siger i en pressemeddelelse, at købet passer godt ind i energikoncernens strategi og selskabets udrulning af fibernet.

”Med overtagelsen af Medisat går TREFOR ind i velfærdsteknologien med ønsket om at være på forkant med udviklingen inden for området. Vi vil være med til at videreudvikle dansk velfærdsteknologi, og vi ser et stort potentiale for virksomheden og dens produkter i såvel indland som udland med et stærkt udgangspunkt i Region Syddanmark,” udtaler han.

Prisen for overtagelsen oplyses ikke.

I pressemeddelelsen fortæller Medisats stifter og adm. direktør, Kurt Christensen, at han er tilfreds med at overlade firmaet til TREFOR, så det kan vokse.

”Der er ingen tvivl om, at Medisat er first mover inden for velfærdsteknologi. Derfor er det en drøm, der går i opfyldelse, hvor jeg nu har mulighed for at se Medisat vokse sig til den rigtige størrelse, som Medisat helt klart har potentialet til.”

Medisat har to afdelinger i henholdsvis Ballerup og Odense og 10 medarbejdere ansat og havde i 2012 en bruttofortjeneste på 6,9 mio. kr. og en bundlinje med et minus på 276.000 kr. Selskabet oplyser ikke sin omsætning.

Trefors problembarn sælger fra

Trefor vil dele penge ud til 'gode idéer'

TREFOR-chef: Vi overgår egne forventninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også