Storm raserer Energinet.dk's hovedkvarter

Mandagens storm har flået store dele af Energinet.dk's tag. Flere end 100.000 ramt af strømsvigt.
Flyvende tagdele fra Energinet.dk's hovedkvarter. Foto: Jakob Fynsk
Flyvende tagdele fra Energinet.dk's hovedkvarter. Foto: Jakob Fynsk
AF JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV OG KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN

Den voldsomme storm, der lige nu raserer Danmark med vindstød på orkanstyrke, har ramt Energinet.dk's hovedkvarter hårdt.

Statens transmissionsselskab oplyser således, at en tredjedel af taget på hovedkvarteret i Erritsøe ved Fredericia ved Lillebælt er flået af.

"Stormen har revet tagplader og isolering af, og materialerne er spredt ud over et stort område, bl.a. er en del materialer fløjet ud på motorvej E-45," skriver Energinet.dk.

Desuden er regnvand trængt ind i bygningen, oplyser Energinet.dk, som samtidig forsikrer, at det bemandede kontrolrum, hvorfra elnettet overvåges, ikke er ramt.

Energibranchens mandedominans er ”kolossalt spild af talent”

Flere steder uden strøm

Mange tusinde borgere er samtidig blevet ramt af strømsvigt som følge af den voldsomme storm.

Det gælder blandt andet ca. 40.000 borgere i Aabenraa, ca. 36.000 borgere i Sønderborg, borgerne på Samsø og ca. 49.000 borgere ved Kolding.

Strømsvigtene har varet alt fra et par minutter til omkring 40 minutter, hvor koldingenserne var dem, der trak det korteste strå.

Se et billede fra Aabenraa, hvor stormen vælter et kæmpe stillads her

Også andre steder er ramt, oplyser Energinet.dk, som fortæller, at også forbindelserne mellem Danmark og Tysland er ramt.

Det gælder konkret en de 400 kilovolt højspændingsledninger, der forbinder de to lande.

"Fejlen er opstået på den tyske side af grænsen. Det har dog ikke påvirket de danske forbrugere. Der arbejdes lige nu på at løse fejlen og genetablere 400 KV-forbindelsen mellem de to lande," oplyser Energinet.dk.

OPDATERET: Tirsdag morgen, dagen derpå, fortæller pressechef Jesper Nørskov Rasmussen, at "ikke alt er kaos" dagen efter stormen, men at folk dækker kontorarbejdspladser af med plastik, der hvor vandet siver ind, og at der er spande på gulvene. Nogle er blevet bedt om at arbejde hjemme.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Se fotos af Energinet.dk's flyvende tagdele herunder. Alle billeder er venligst indsendt til EnergiWatch af Jakob Fynsk:

Foto: Foto: Jakob Fynsk
Foto: Foto: Jakob Fynsk
Foto: Foto: Jakob Fynsk
Foto: Foto: Jakob Fynsk
Foto: Foto: Jakob Fynsk
Foto: Foto: Jakob Fynsk
Foto: Jakob Fynsk
Foto: Jakob Fynsk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også