Storstilet nordjysk elfusion nedstemt

Det nordjyske ægteskab mellem energiselskaberne Nyfors og Hef er røget i vasken.
Det står klart, efter at repræsentantskabet hos Nyfors onsdag aften ikke kun skaffe det nødvendige flertal for at fusionere.
Fusionen ville have skabt en regional storspiller og landets femtestørste elselskab, men selvom repræsentantskabet hos HEF havde sagt ja, sagde Nyfors' ejerkreds nej.
Hef-formand: De stod til at få en lavere elpris
Mystik om millionbeløb i nordjysk elfusion
"Jeg havde gerne set, at vi var blevet en del af et større nordjysk elselskab og på langt sigt have samlet hele den nordjyske elsektor i ét selskab. Fusionen ville have betydet, at vi fik foden inden for i Aalborg-området. Det er dér, væksten sker, og vi kunne have fået del i de mange opgaver, som kommer der," siger Gerda Pedersen, bestyrelsesformand hos Nyfors, til Nordjyske.
169 ud af 169 for hos Hef
Hos Hef stemte 169 ud af 169 repræsentantskabsmedlemmer for fusionen, men hos Nyfors var det ikke muligt at skaffe den nødvendige tilslutning på to-tredjedele.
Både direktør og bestyrelseformand hos Nyfors har været varme fortalere for fusionen, der nu ikke bliver til noget. Målt på kunder og omsætning er Hef fire-fem gange større end Nyfors, der dog har en væsentligt højere egenkapital pr. andelshaver.
"Jeg er ærgerlig over, at det ikke bliver gennemført," siger Henrik Mentz, adm. direktør hos Nyfors til EnergiWatch.
Ærgerlig Nyfors-direktør efter nej: Fusion ville gavne økonomien
Et samlet selskab ville kunne beskæftige 425 ansatte og have en egenkapital på 3,8 milliarder. Et samarbejde ville heller ikke være ukendt for parterne, der sammen har Bredbånd Nord, som leverer telefoni, tv og internet til nordjyderne.
FAKTA OM NYFORS OG HEF
Nyfors - 2012 regnskab | |
t.kr. | |
Omsætning | 306.157 |
EBIT | 31.421 |
Egenkapital | 1.114.239 |
Årsresultat | 28.011 |
Ansatte | 91 |
HEF - 2012 regnskab | |
t.kr. | |
Omsætning | 1.458.171 |
EBIT | 43.330 |
Egenkapital | 2.667.347 |
Årsresultat | 86.556 |
Ansatte | 337 |
Intern uro op til nordjysk energifusion
Relaterede artikler:
Hef-formand: De stod til at få en lavere elpris
For abonnenter
Nyfors-direktør: De afviser fantastisk aftale
For abonnenter
Intern uro op til nordjysk energifusion
For abonnenter