Finanskæmper skyder milliarder i DONG

Topchef Henrik Poulsens finansielle handlingsplan skrider hastigt frem. Goldman Sachs, ATP og PFA investerer 11 mia. kr. i DONG Energy med henblik på en børsnotering.
Foto: ESKESTAD MIK
Foto: ESKESTAD MIK

Investeringsbanken Goldman Sachs og pensionsselskaberne ATP og PFA har valgt at investere i alt 11 mia. kr. i DONG Energy.

Goldman Sachs vil tegne aktier for DKK 8 mia., ATP for DKK 2,2 mia. og PFA for DKK 0,8 mia. Investeringen er godkendt af Finansministeriet og sker med henblik på en børsnotering af DONG inden foråret 2018.

Her er hele DONG-aftalen

Goldman-sachs: Går efter børsnotering af DONG

ATP om DONG-investering: Havvind og Hejre ser attraktivt ud

"DONG Energy har spændende og profitable vækstmuligheder. Med tilførslen af ny egenkapital er vi næsten i mål med vores finansielle handlingsplan og har dermed skabt det nødvendige grundlag for at forfølge vores ambitioner for de kommende år," siger DONG-CEO, Henrik Poulsen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Sachs: DONG førende

Tilførslen af ny egenkapital er et led i DONG Energy's finansielle handlingsplan, der blev offentliggjort i februar 2013. Det indgik som et led i planen, at selskabet skulle tilføres minimum DKK 6-8 mia. i ny egenkapital.

Goldman Sachs-chef, med ansvaret for blandt andet Europa, Andrew Wolff, siger i meddelelsen, at DONG Energy er et af Nordeuropas førende energiselskaber, og at Henrik Poulsen og hans team er ledere i verdensklasse, der har sat ambitiøse mål for virksomheden.

"Vi tror på denne vision og ser frem til at arbejde sammen med DONG Energy og den danske stat om at få forretningen til at vokse og forsyne det europæiske marked med miljøvenlig energi og infrastruktur."

I pensionskæmpen ATP bekræfter aktiechef Claus Wiinblad over for Børsen, at DONG-topchefen i den grad er i kridthuset hos investorerne.

"Henrik Poulsens måde at fremlægge den plan på, har medvirket til, at vi helt klart har en stærk tiltro til, at han er den rette mand til at køre Dong videre. Så det er også et klart element i vores investeringsbeslutning," siger han til Børsen.

Her er hele DONG-aftalen

Statens andel reduceres

Aftalen betyder, at den danske stats ejerandel i DONG Energy A/S reduceres fra ca. 81 til ca. 60 pct., og at de eksisterende minoritetsaktionærers andel reduceres samlet fra ca.19 til ca. 14 pct.

Tidligere havde SEAS-NVE den næststørste aktieandel i DONG, men sådan bliver det ikke ved med at være. Goldman Sachs kommer nu til at sidde på ca. 19 pct. af statens energiselskab.

Investeringen tager udgangspunkt i en værdiansættelse af DONG Energy A/S på DKK 31,5 mia. før egenkapitalindskuddet, skriver DONG i meddelelsen.

Aftalen er betinget af, at en række forhold skal afklares; blandet andet en vedtagelse af kapitalforhøjelsen af de nuværende aktionærer i DONG Energy. Men selskabet forventer selv, at aftalen er endeligt på plads inden udgangen af 2013.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs