Dobbelt interesse for tillidsposter i Energi Fyn

Antallet af opstillede kandidater til repræsentantskabet i Energi Fyn er fordoblet siden sidste valg.

154 andelshavere skal kæmpe om 82 pladser til Energi Fyns repræsentantskab, når der fra d. 21. oktober er afstemning.

Det skriver selskabet i pressemeddelelse, hvor det fortæller, at der er 50 pct. flere opstillede kandidater end ved sidste valg for fire år siden. Samtidig betyder det, at der bliver valg i alle de områder, som repræsentantskabet er sammensat af.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

"Det er enormt glædeligt, at så mange fynboer viser interesse for Energi Fyn og ønsker at stille op til repræsentantskabet. Når man tager med i det samlede billede, at hver kandidat skal have mindst 10 stillere, så bliver det ikke mindre imponerende, for det viser, at cirka 1600 andelshavere allerede på nuværende tidspunkt har været involveret i repræsentantskabsvalget," siger Søren Thorsager, bestyrelsesformand i Energi Fyn, i meddelelsen.

Energi Fyn er Danmarks sjettestørste og Fyns største energiselskab, der dækker 2/3 af øen og har 175.000 fynske andelshavere.

Repræsentanterne vælges for en 4-årig periode, og de indtræder i repræsentantskabet fra 1. januar 2014.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Ingrid Riis /reel

Vindmølleudbygningen går i minus i 2023

For abonnenter