Disse energifolk er i magtens inderkreds

De to sociologer fra Københavns Universitet Christoph Ellersgaard og Anton Grau har undersøgt, hvem der befinder sig i magtens centrum i dansk erhvervsliv.
Jyllands-Posten beskriver, at forskerne har undersøgt 6092 personer fra landets 1000 største virksomheder. Her kommer de frem til en inderkreds på 170 personer, hvor 156 er mænd, og 14 er kvinder, og hvor langt de fleste er direktører eller bestyrelsesformænd i de største danske virksomheder.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
På listen optræder også fagforeningschefer, forskere, en række advokater og en enkelt borgmester. De magtfulde personer er kortlagt ud fra en række karakteristika, f.eks. at de har mindst to ledelsesposter i topvirksomheder, og de er forbundet til de øvrige i netværket i maksimalt tredje led. Informationerne er trukket fra erhvervsdatabasen BIQ i marts 2012.
Ingen vindbosser
Energi- og cleantechsektoren har en pæn repræsentation i netværket, hvor flere tidligere og nuværende profiler er placeret.
Men en række af de ellers tungeste direktører, som f.eks. Vestas-topchef Ditlev Engel og Siemens-kollega Jan Kjærsgaard er ikke på listen - formentligt fordi de ikke kan mønstre mere end én toppost i de allerstørste virksomheder:
Jesper Hjulmand, adm. direktør i SEAS-NVE
Claus V. Hemmingsen, adm. direktør Maersk Drilling
Niels Bjørn Christiansen, adm. direktør Danfoss
Henrik Poulsen, adm. direktør DONG Energy (analysen er lavet i marts 2012, da Poulsen var koncernchef i TDC)
Carsten Krogsgaard Thomsen, finansdirektør DONG Energy
Fritz Henrik Schur, bestyrelsesformand DONG Energy
Henrik Østenkjær Lind, bestyrelsesformand i Danske Commodities A/S
Peder Holk Nielsen, adm. direktør Novozymes
Benny Dalgaard Loft, finansdirektør Novozymes
Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss, Sauer-Danfoss Inc. og DI Energi
Carsten Bjerg, koncernchef Grundfos
Jens Moberg, bestyrelsesformand Grundfos, tidl. bestyrelsesformand Better Place
Peter Johan Mads Clausen, medlem af bestyrelsen i bl.a. Bitten og Mads Clausens Fond, Clausen Group, PP Energy, Danfoss Museum og Wave Star.
William Ervin Hoover, bestyrelsesmedlem Danfoss, Sauer-Danfoss Inc.
Claus Jensen, formand for Dansk Metal (repræsenterer mange ansatte i f.eks. offshore olie-gas og vindindustrien)
Bjørn Høi Jensen, bestyrelsesmedlem i Rockwool International
Nis Storgaard, tidl. medlem af Danfoss' koncerndirektion
Steen Riisgard, tidl. topchef i Novozymes
Torkil Bentzen, tidl. koncerndirektør i DONG Energy Renewables, formand for EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) og bestyrelsesmedlem hos Siemens Danmark
Flemming Henze Tomdrup, adm. direktør Solar (grossistvirksomhed inden for bl.a. el, ventilation, offshore, belysning, kabler, solcellepaneler)
Se netværket i fuld størrelse her
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Danfoss-topchef indbegrebet af magtens centrum
For abonnenter