Så kom DONG's store norske frasalg

Så skete det alligevel. Efter usikkerhed og spekulationer i løbet af dagen om et nyt frasalg hos DONG, har selskabet netop meddelt, at det sælger et norsk kraftværk til Statoil.
Statoil overtager således DONG Energy's samlede ejerandel på 100 pct. af aktierne i DONG Generation Norge AS, som ejer og driver det norske gasfyrede kraftværk Energiverk Mongstad. Kraftværket er bygget af DONG Energy og blev idriftsat i 2010.
Stor forvirring om nyt DONG-frasalg
Ifølge meddelelsen fra DONG er den samlede salgspris (selskabsværdi) for DONG Energy's 100 pct. ejerandel er NOK 1,8 milliarder (svarende til ca. DKK 1,7 milliarder eller EUR 229 millioner).
Handlen forventes gennemført i tredje kvartal. Salget forventes at resultere i et tab før skat på ca. DKK 160 millioner og vil ikke påvirke EBITDA.
Salget er et element i den finansielle handlingsplan, som DONG Energy præsenterede den 27. februar 2013, hvor selskabet fremlagde sine intentioner om at frasælge ikke-kerneaktiviteter til en værdi af 10 mia. kr i 2013-2014.
"Med Mongstad-salget tager vi endnu et vigtigt skridt i realiseringen af vores finansielle handlingsplan. Vi har nu solgt ikke-kerneaktiviteter for ca. DKK 9 milliarder i alt," siger Henrik Poulsen, adm. direktør i DONG Energy, i meddelelsen.
Nyheden kommer kun kort tid efter, at Henrik poulsen og Co. solgte selskabets andel i det svenske vandkraftselskab Kraftgården for 4,5 mia. kr. kr. til tre finske energiselskaber, og før det solgte DONG vindmøller på land i Danmark til energiselskabet Sydenergi og pensionsselskabet PFA for 760 mio. kr. Dertil kommer salg af den polske vindforretning på land for 1,8 mia. kr. - et køb, som blev annonceret i februar, og er blevet endelig godkendt af myndigheder i juni.
DONG sælger svensk forretning for milliarder
Desuden solgte DONG, som Energiwatch kunne fortælle i dag, for blot to dage siden en anden norsk aktivitet.
Her var tale om selskabets 33 pct. ejerandel i det norske vindfirma Kvalheim Kraft DA, som driver landvindmøller med en samlet kapacitet på lidt mere end 20 MW. Det blev solgt til energikoncernen Vardar og for en ikke offentliggort sum.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch