Stor forvirring om nyt DONG-frasalg

DONG solgte for to dage siden sin andel i norsk vindselskab, men hvorvidt flere frasalg i Norge er under opsejling, er usikkert.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

Er DONG i gang med et frasalg i Norge, eller er salget allerede foretaget?

Det er spørgsmålet, efter Berlingske tidligere på dagen kunne fortælle, at den danske energikoncern var på vej til at afhænde endnu et aktiv, efter DONG i de seneste uger har solgt ud for milliarder.

Avis: DONG tæt på nyt frasalg  

Ifølge avisen skulle der være tale om et salg af en virksomhed i Norge, og prisen skulle ligge i milliardklassen. 

Spørgsmålet er dog, om der er tale om det norske selskab Kvalheim Kraft DA, som driver landvindmøller med en samlet kapacitet på lidt mere end 20 MW.  DONG solgte nemlig sin ejerandel på 33 pct. til det norske energiselskab Vardar for dage siden. Det fremgår af børsen i Oslo, som skriver, at Vardar køber 100 pct. af aktierne i DONG Energy Power Vind Norge A/S, som har haft andelen, og at transaktionen sker som led i DONG's bestræbelser på en exit inden for onshore vind i Norge.

Kommunikationsansvarlig i DONG, Karsten Anker Petersen, bekræfter salget af Kvalheim Kraft DA, men ønsker ikke at kommentere oplysningerne fra Berlingske. Han fortæller dog, at flere salgsprocesser er i gang, og at man ikke kan udelukke, at det kan være i Norge.

Prisen på salget af Kvalheim Kraft DA er ikke blevet offentliggjort, men spørger man DONG-analytiker i Jyske Bank, Jens Houe Thomsen, så tvivler han på, at salget af DONG's andel af det norske vindselskab vil kunne indbringe et beløb i milliardklassen, som Berlingske skriver.

"I så fald er det et virkelig godt salg, men samtidig ville DONG også have udsendt en officiel meddelelse om det," lyder det fra analytikeren.

Licenser i spil

Han fortæller, at hvis er skulle være et andet norsk frasalg undervejs, som skulle have en milliardværdi, så vil det ifølge ham være nærliggende, at der er tale om olie- og gaslicenser, som DONG ejer en pæn portion af. Men omvendt vil det falde uden for DONG's strategi om at fokusere på kerne-aktiviteter, hvor olie og gas en del af dem, mens landvindmøller ikke er det. Derfor vil han ikke afvise, at der kan være tale om en misforståelse.

De mulige frasalg er del af DONG's strategi om at gennemføre salg af ikke-kerneaktiviteter for 10 mia. kr. i løbet af 2013-2014 for at bringe koncernen økonomisk på fode igen. Et halvt år efter topchef Henrik Poulsens lancering af planen har selskabet formået at afhænde aktiviteter for godt syv mia. kr.

Samtidig er der i hvert fald med sikkerhed to kommende salg i pipelinen - et salg af etnetværk i Storbritannien og et salg af Stadtwerke Lübeck i Lubeck, Tyskland - til en værdi af omkring 2,3 mia. kr.

DONG sælger svensk forretning for milliarder

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Brian Karmark

Bladt afskediger topchef

For abonnenter