Koch enig i millionafvisning til SE
Carsten Koch tager nu til genmæle, efter at sekretariatet i Vækstfonden, hvor han er bestyrelsesformand, har været under beskydning i de seneste dage.
Grønne topchefer fik "grotesk" afslag på vækstkapital
Det skyldes, at sekretariatet, der også er sekretariat for Dansk Vækstkapital, afviste at investere 150 mio. kr. i kapitalfonden SE Blue Equity.
SE truer med retssag efter millionafslag
Dette mente kapitalfonden - samt bestyrelsen i Dansk Vækstkapital - ellers, at den var forpligtiget til, eftersom den selv mente, at den havde levet op til de krav, som sekretariatet havde stillet. Kravene omhandlede især kvaliteten af investeringstemaet i SE Blue Equity, som kapitalfonden skiftede ud i løbet af foråret, og som bestyrelsen i Dansk Vækstkapital efterfølgende mente var tilfredsstillende.
Det mente sekretariatet ikke og vendte tommelfingeren ned - og det kan Carsten Koch godt forstå, at den gjorde.
"Titler og positioner kvalificerer ikke i sig selv til tilsagn, og i sin helhed har sekretariatet ikke fundet SE Blue Equity kommercielt stærk nok. Det kan man være uenig i, og det er SE Blue Equitys bestyrelse naturligt nok. Men jeg har set processen og indstillingsgrundlaget grundigt efter i sømmene og kan sige, at jeg bakker 100 pct. op om sekretariatets arbejde," skriver han i et indlæg i Børsen, hvor han understreger, at han som bestyrelsesformand ikke deltager i beslutningsprocessen i Dansk Vækstkapital, men at han har været orienteret om sagen.
Utilstrækkelig ledelse kostede SE millionbevillingKlik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her