Momentum henter ny finansdirektør efter bedste regnskab i selskabets historie

Den nye direktør bliver ”et vigtigt led i at styrke Momentum yderligere de kommende år” lyder det fra adm. direktør og stifter, Kim Madsen.

Momentum Energy Group har nu sat navn på deres nye finansdirektør. 

Annette Nylander tiltræder som ny finansdirektør for Momentum Energy Group pr. 1. september 2024. Samtidig bliver hun også en del af den øverste koncernledelse.

Det skriver Momentum Energy i en meddelelse. 

Her bliver hun af adm. direktør og stifter, Kim Madsen, kaldt ”et vigtigt led i at styrke Momentum yderligere de kommende år, så vi er optimalt forberedte på den fortsatte kraftige vækst, som vi forventer,” lyder det i meddelelsen.

Annette Nylander har tidligere været hos European Energy og Better Energy, hvor hun sad i lignende stillinger i henholdsvis ti og seks år. 

“Annette tiltræder på et tidspunkt, hvor Momentum koncernen netop har offentliggjort sin bedste årsrapport i selskabets historie,” udtaler Kim Madsen, der er overbevist om, at Annette Nylander ”kan tage Momentum til next level”.

”Så glæder vi os selvsagt meget til at få Annette med ombord så vi kan fortsætte vores egen udvikling og opfylde vores egne drømme om fortsat at være en af Danmarks førende virksomheder inden for den grønne omstilling,” lyder det.

Kim Madsen har overfor EnergiWatch netop luftet en ambition om at tidoble sin elproduktion inden for de næste 3-5 år.

Momentum har for nylig præsenteret sit hidtil bedste regnskab, hvor omsætningen voksede til 425 mio. kr. i 2023, mens overskuddet landede på 123,7 mio. kr. Foruden de høje energipriser forårsaget af Ukraine-krigen er det opkøb af energiparker og salget af strøm, der har løftet nøgletallene.

Momentum blev stiftet i 2005 af Kim Madsen, der ved udgangen af 2021 solgte 64 pct. af virksomheden til den engelske kapitalfond Arcus Infrastructure Partners. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også