Fransk energiselskab er på vej på canadiske hænder

Kapitalforvalteren Brookfield har i sinde at erhverve alle aktierne i det franske energiselskab Neoen og dermed afnotere selskabet. 
Det franske energiselskab Neoen driver og er ved at bygge samlet 8 GW VE-anlæg. Måle er at nå 10 GW i 2025. | Foto: Finn Frandsen
Det franske energiselskab Neoen driver og er ved at bygge samlet 8 GW VE-anlæg. Måle er at nå 10 GW i 2025. | Foto: Finn Frandsen
af MARKETWIRE ‎

Den canadiske kapitalforvalter Brookfield er i eksklusive forhandlinger om at erhverve en majoritetsandel i det franske energiselskab Neoen.

Aftalen vurderer den franske udvikler af vedvarende energi til omkring 6,1 mia. euro svarende til 45 mia. kr.

Kapitalforvalteren forhandler om et køb af en aktiepost på 53,3 pct. til 39,85 euro per aktie, fremgår det af en meddelelse fra selskabet ifølge Bloomberg News, der tidligere på morgenen leverede rygter om købet.

Prisen for Neoen svarer til en præmie på 26,9 pct. i forhold til onsdagens lukkekurs på 31,40 euro.

Brookfield planlægger sammen med Brookfield Renewable Partners og Singapores Temasek at købe de 42 pct. ejet af den franske milliardær Jacques Veyrats Impala-holdingselskab, mens også andele fra andre af Neoens aktionærer er i spil.

Når aktiekøbet er gennemført har Brookfield til hensigt at afgive et kontant købstilbud for resten af Neoen til samme pris og dermed afnotere selskabet.

Neoen er grundlagt i 2008 og er vokset til en af de største uafhængige producenter af vedvarende energi inden for blandt andet vind- og solenergi med 8 gigawatt vedvarende energi kapacitet i drift eller under opførelse. Selskabet har tidligere lagt ordre hos blandt andet Vestas.

Brookfield har næsten 34 gigawatt i produktionskapacitet inden for vedvarende energi med en pipeline på hele 157 gigawatt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også