Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig - bliver faktisk positivt

”Der bør ikke være noget drama omkring det her, men det er selvfølgelig endnu en påmindelse om, hvor dyrt det her har været for Ørsted,” lyder det fra aktieanalysechef.
Foto: Sydbank
Foto: Sydbank
AF MARKETWIRE

Der er ikke den store dramatik i, at Ørsted tirsdag indgik et forlig med den amerikanske delstat New Jersey i en sag om de skrinlagte vindprojekter Ocean Wind 1 og 2.

Ørsted skal af med 125 mio. dollar svarende til mere end 850 mio. kr., efter at selskabet i efteråret 2023 valgte at trække sig fra projekterne.

Men pengene er afsat på forhånd - og faktisk en del mere end, hvad det endelige forlig endte på.

Det siger Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen.

”Der bør ikke være noget drama omkring det her, men det er selvfølgelig endnu en påmindelse om, hvor dyrt det her har været for Ørsted,” siger Jacob Pedersen til MarketWire.

Ørsted havde på forhånd afsat 300 mio. dollar til myndighedsomkostninger bestående af 200 mio. dollar på en spærret konto og 100 mio. dollar i garanti fra moderselskabet, oplyser Ørsted.

”Det bliver faktisk et positivt datapunkt, fordi man har afsat betydeligt mere, end det man ender med at betale,” siger Jacob Pedersen.

Ørsted venter derfor at kunne bogføre et positivt bidrag til pengestrømmene på 75 mio. dollar efter forliget er blevet indgået.

Årsagen til at stoppe projekterne i USA var blandt andet forsinkelser i forsyningskæderne, inflation og stigende renter.

Kursfald skyldes ikke forlig

Ørsted-aktien ligger onsdag formiddag nær bunden af C25-indekset med et fald på 1,1 pct. til 407,80 kr. Aktien åbnede dog helt i bunden af indekset med et fald på mere end 2 pct.

Det skal dog ikke tages som udtryk for, at investorerne frygter for det forlig, der er blevet indgået.

Samlet set er de 125 mio. dollar et lille beløb for Ørsted i den store helhed - også for investorerne.

Det vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

”Aktien ligger nederst i dagens aktiehandel. Det skyldes formentlig overvejende ikke bøden, men aktiens natur. Ørsted er en af de C25 aktier, som bevæger sig rigtig meget i relation til det relative ”styrkeforhold” mellem købere og sælgere på dagen. I dag er der flere sælgere og det trykker aktien ned,” skriver Per Hansen i en kommentar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også