Norlys har tabt 40.000 elkunder på lidt over et år

Norlys Energi har i stor stil mistet kunder til konkurrenterne.
Foto: Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

90 elkunder har hver dag de sidste 15 måneder valgt at opsige deres aftale med energi- og telekæmpen Norlys Energi. 

Det har kunne mærkes i elforretningen hos Norlys, der i alt har mistet 40.000 kunder på lidt over et år. Det skriver Jyllandsposten, der har talt med Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi.

Der er de seneste år udbrudt en regulær krig på elmarkedet, hvor mange nye elselskaber skyder frem og kappes om kunderne med kampagner og tilbud. 

En udvikling, der har betydet at Norlys har blødt kunder til konkurrenterne. 

”Vi har som bekendt en velfungerende konkurrence på elmarkedet,” konstaterer Mads Brøgger nøgternt til Jyllandsposten, men lægger ikke skjul på, at tabet af kunder ærgrer ham. 

Derfor har Norlys Energi også besluttet at slanke sine nuværende tre elprodukter til to og samtidig afskaffe acontoopkrævninger for fastpriskunder. 

Det kommer samtidig med Norlys A/S også lægger op til radikale ændringer i strukturen i andelsselskabet.

Samtidig har Niels Duedahl, der er adm. direktør i Norlys Group, åbnet op for at der kan sælges minoritetsandele i datterselskaberne, der kan være med til at finansiere de vækstambitioner, som energikoncernen har. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også