Stabiliteten i elsystemet svinger bogstaveligt talt, som vinden blæser, og det samme gør den indtjening, som producenter af grøn strøm får for de kilowatt, de sender ud i nettet. 

Prisen kan nemlig gå i minus på meget solrige og vindblæste dage, hvis der produceres mere strøm, end der er forbrug. 

Derfor er det ifølge Energinet ”tudetosset”, at producenterne ikke er mere opmærksomme på de nye indtjeningsmuligheder på deres anlæg, som de kan få del i ved at hjælpe med at balancere elnettet. Det skriver Energinet til EnergiWatch. 

”Det er selvfølgelig meget positivt for den grønne omstilling, at der konstant bliver tilsluttet nye anlæg, der producerer grøn strøm. Men det giver også både grå hår og panderynker hos os i Energinet,” udtaler Kia Marie Jerichau, der er direktør i Energinets område for Fleksibilitet og Balancering.

Det skyldes, at det er væsentligt svære for producenterne, og dermed i sidste ende Energinet, at forudsige, hvor meget strøm, der produceres fra vedvarende anlæg kontra de mere konstante kedler, der kører på gas og olie. 

En sky, der uventet går foran for solen, eller en forkert vindprognose kan give store og ret pludselige ubalancer mellem den mængde strøm, som det statslige energiselskab forventer at få ind på dagen, og den strøm, som der er brug for.

Derfor sidder Energinet hver dag og indkøber en reserve af produktionskapacitet hos diverse energileverandører, som man kan have i baghånden og aktivere på dagen i tilfælde af nedbrud hos de primære strømleverandører. Omvendt køber Energinet sig også adgang til at kunne slukke og trække stikke på en række anlæg, hvis der produceres for meget strøm. 

Det er det, der kaldes systemydelser, og de kan blive en god forretning for mange energiproducenter.

”Det er tudetosset, at man ikke standser sin vindmølle eller trækker stikket på solcelleanlægget, når der er negative elpriser. Der kan være mange penge at spare, hvis man ikke producerer strøm, når prisen er negativ,” påpeger Kia Marie Jerichau.

”Samtidig er mange producenter måske ikke klar over, at de faktisk også kan tjene gode penge på deres producerende anlæg, hvis de melder dem til regulérkraftmarkedet, og lader Energinet standse det, når der er behov for at balancere nettet,” udtaler hun.

Kan hive stikket i nødstilfælde

Det hjælper lidt på situationen og balancen i elnettet, hvis almindelige forbrugere aftager en masse strøm i de timer, hvor der produceres meget strøm. Men det, der virkelig batter noget, er, når vindmøller og solceller stopper med at producere strøm.

Det sker automatisk for havvindmøllerne, når prisen går i minus, men det sker ikke for alle landmøller og store solcelleanlæg. 

Hvis der produceres mere strøm, end der er forbrugere, og Energinet risikerer, at elnettet bliver overbelastet, kan det i yderste tilfælde betyde, at man bliver nødt til at tvinge produktionsanlæg til at stoppe. 

Hvis der omvendt bliver produceret mindre strøm, end der bliver brugt, kan det gå ud over forsyningssikkerheden, fordi Energinet så ikke vil have nok strøm til alle stikkontakter i Danmark samtidig. Det sidste sker heldigvis uhyre sjældent, påpeger Kia Marie Jerichau.

7. april blev en presset dag

Vi har allerede i år set en meget solrig og vindblæst forårsdag med lavt forbrug i år, hvor Energinet og elbalancen var presset til det yderste, skriver energiselskabet.

Det var søndag den 7. april 2024, hvor der stadig kørte rigtig meget produktion fra vind og sol, selvom der var negative priser.

Om eftermiddagen må Energinet derfor købe store mængder nedregulering, hvor de beder nogle producenter om at stoppe deres produktion og nogle store forbrugere om at bruge noget mere strøm. Begge dele mod betaling fra Energinet. 

Men på et tidspunkt var der næsten ikke mere nedregulering at hente i markedet, heller ikke i vores nabolande. Det skabte en situation, hvor Energinet var tæt på at standse produktionsanlæg med tvang.

”Siden da er der især tilsluttet meget mere sol, så jeg er bekymret for, hvad der kan ske i dette sommerhalvår, hvis vi får en meget solrig og vindblæst weekend, hvor der samtidig er lavt forbrug,” udtaler Kia Marie Jerichau.

Hun fortæller, at prisen på nedregulering den 7. april i visse timer endte på -1000 EUR/MWh, mens den almindelige elpris lå på -5 EUR/MWh. Der var altså en gevinst på 995 EUR/MWh, hvis man lod sit anlæg være til rådighed for Energinets kontrolcenter.

Ifølge Energinet kunne et typisk solcelleanlæg på 150 kW have tjent ejeren over 1.100 kroner i den time, hvor gevinsten var størst på 995 EUR/MWh, hvis det var tilmeldt regulérkraftmarkedet.