Lene Skole valgt som bestyrelsesformand i Ørsted

Den forhenværende næstformand har nu taget et skridt op af rangstigen. 
Foto: Jakob Skouboe Brandenhoff
Foto: Jakob Skouboe Brandenhoff
AF MARKETWIRE

Lene Skole er ny bestyrelsesformand for Ørsted.

Det står klart, efter at den danske erhvervskvinde officielt er blevet valgt på selskabets generalforsamling.

Dermed er det også enden på et mindre limbo, der opstod, efter at den mangeårige formand Thomas Thune Andersen meddelte sin afsked ved årsregnskabet 7. februar.

Dengang havde Ørsted ikke med det samme et nyt navn klar, og heller ikke ved indkaldelsen til generalforsamlingen var Ørsted klar til at fortælle, hvem der var i tankerne som ny formand.

Det mødte kritik i markedet midt i en tid, hvor Ørsted i forvejen har været under beskydning efter et svært halvår, hvor selskabet har trukket sig fra flere store investeringer i USA.

De store udfordringer kostede i efteråret både finansdirektøren og driftsdirektøren jobbet. Og siden er altså også bestyrelsesformanden og senest kommunikationschefen blevet fortid i Ørsted.

Lene Skoles navn blev først præsenteret for markedet 19. februar, og med i spidsen for bestyrelsen får selskabet en person, der både kender Ørsted og det danske erhvervsliv rigtig godt.

Lene Skole har været næstformand for bestyrelsen siden 2015, og derfor har hun også været involveret i den forretningsplan frem mod 2030, som selskabet for nyligt har offentliggjort.

Hun er desuden et særdeles velkendt i erhvervslivet, hvor hun aktuelt er administrerende direktør for Lundbeckfonden, næstformand for bestyrelsen i Lundbeck, ALK, Nordea og Falck.

Hun har desuden tidligere været finansdirektør for Coloplast og for et Mærsk-selskab i Storbritannien.

Hun får selskab i bestyrelsen af Andrew Brown, der bliver ny næstformand.

I forbindelse med udnævnelsen lød det fra, Nominerings- & Vederlagskomitéen, at man har har evalueret af interne og eksterne kandidater og i den forbindelse peget på Lene Skole og Andrew Brown.

”Efter bestyrelsen nåede denne konklusion, har Lene Skole afklaret sin mulighed for at være til rådighed som bestyrelsesformand, og dette er nu bekræftet,” skrev Ørsted i den forbindelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også