Ørsted får blandede signaler fra ratingbureauer

Ratingbureauet S&P har nedgraderet vurderingen af Ørsted, men analytiker forventer, at der vil være ro på indtil videre.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted
AF MARKETWIRE

Ørsted kaldte det en ”topprioritet” at fastholde kreditvurderingen efter alvorlige problemer i USA. Nu er retorikken ændret, og ratingen sænket hos et af de store bureauer.

Det skriver Børsen.

Milliardstore nedskrivninger i USA har lagt pres på kapitalstrukturen hos Ørsted, som i starten af februar præsenterede en plan, der skal løfte selskabet ud af krisen.

Problemerne og den højere risiko i havvindindustrien fik i efteråret tre store ratingbureauer til at true med at sænke Ørsteds kreditvurdering, der har væsentlig betydning for selskabets forretning.

Ørsted kunne i starten af februar præsentere et årsregnskab, der viste et underskud på 20,2 mia. kr., som betød at udbyttet blev sat på pause, frasalgene accelereres, og investeringsplanen nedjusteres.

På trods af kriseplanen tog ratingbureauet S&P kort efter konsekvensen og nedgraderede vurderingen fra ”BBB+” til ”BBB”.

Næste skridt er ”BBB-”, og ryger man under den, har man ikke længere høj kreditværdighed, men i stedet status af ”junk”.

”Den kraftige reaktion fik vi fra S&P. Men nu er der klarhed om, at der ikke er mere på vej lige nu. Så ratingmæssigt vil der være ro på indtil videre, så længe Ørsted leverer det, der forventes af dem. Hvis verden ramler for alle mulige omkring Ørsted, kan det godt være, at ratingbureauerne vil ændre synet på branchen, men efter al sandsynlighed er der ro på for nu,” siger Jens Houe Thomsen, der er seniorkreditanalytiker hos Jyske Bank, til Børsen

De to andre ratingbureauer, Moody’s og Fitch, har fastholdt Ørsteds kreditvurdering. Moody’s ser dog stadig en risiko for, at vurderingen skal sænkes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også