Danske Bank giver Ørsted Hornsea 3-beslutningen tomlen op

Ørsted oplyste onsdag, at energiselskabet nu tager skridtet fuldt ud med havvindmølleparken Hornsea 3. 
Det bliver Ørsteds tredje projekt i gigawatt-skala i Hornsea-området efter Hornsea 1 og 2. | Foto: Pr / Abb
Det bliver Ørsteds tredje projekt i gigawatt-skala i Hornsea-området efter Hornsea 1 og 2. | Foto: Pr / Abb
AF MARKETWIRE

Danske Bank ser det som et vigtigt signal, at Ørsted har truffet en beslutning om at gå videre med Hornsea 3 i Storbritannien, der er verdens største havvindmøllepark.

”Det er gode nyheder i vores optik, da det understreger, at de seneste udfordringer overvejende er et amerikansk problem, og at Ørsted stadig er i stand til skabe værdi i Europa,” skriver bankens analytiker Casper Blom i en analyse.

Han skruer derfor en lille smule op for kursmålet til 430 kr. fra før 420 kr. og gentager sin købsanbefaling for aktien.

Ørsted oplyste onsdag, at energiselskabet nu tager skridtet fuldt ud med havvindmølleparken, der får en kapacitet på 2,9 gigawatt (GW) og forventes at stå færdig omkring slutningen af 2027.

En fjerdedel af kapaciteten i Hornsea 3 skal deltage i en sjette udbudsrunde (CfD). Her stræbes der ifølge Casper Blom efter at nå en højere gennemsnitspris for projektet end den nuværende på 37,35 pund per megawatt i timen.

”Vi forventer, at prisen for 25 pct. af Hornsea 3’s kapacitet vil nå en pris på 55 pund per megawatt i timen. Dermed stiger den gennemsnitlige pris for projektet til 41,76 pund fra 37,35 pund,” skriver Casper Blom.

Hornsea 3-projektet bliver Ørsteds tredje projekt i gigawatt-skala i Hornsea-området efter Hornsea 1 og 2, der har en kapacitet på henholdsvis 1,2 GW og 1,3 GW, og som selskabet allerede driver fra sin drifts- og vedligeholdelsesbase i Grimsby.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også