Jysk Energi vil sætte fart under solcelle- og hybridparker med nyt partnerskab

Uden samarbejdet vil Jysk Energi ikke kunne realisere sin pipeline af energiparker, lyder rationalet.
Foto: Jysk Energi
Foto: Jysk Energi

Jysk Energi vil sætte turbo under opførelsen af solcelle- og hybridparker, hvor der lige nu er 20 projekter på tegnebrættet.

Det skal gøres muligt med selskabet Ænergy, der er stiftet i samarbejde med selskaberne KP Invest og Raundahl & Moesby.

Det skriver Jysk Energi i en pressemeddelelse.

”Hos Jysk Energi vil vi gerne gå forrest i den grønne omstilling, og for at kunne skalere og realisere vores energiparker i pipelinen, skulle vi bruge en partner med samme vision. Dem har vi nu fundet, og vi ser frem til samarbejdet med KP Invest og Raundahl & Moesby, der har en lang erfaring med projektudvikling,” udtaler Jysk Energis adm. direktør Lars Naur i pressemeddelelsen.

Jysk Energi entrerede markedet for energiparker i 2016 og startede opførelsen af sin første solcellepark i 2021. Nu har energiselskabet overført sin pipeline af solcelle- og hybridparker til Ænergy med forhåbningen om en mere skalerbar løsning.

Det er nemlig ikke økonomisk muligt for Jysk Energi at realisere samtlige projekter på egen hånd. Det gøres nu muligt med de nye partnere i Ænergy.

”Vi vil gerne bygge vedvarende energi projekter, og med en eksisterende pipeline af rettigheder samt vores egen erfaring fra byggebranchen, er samarbejdet om at skabe Ænergy en win-win,” udtaler Bo Knudsen, adm. direktør i KP Invest.

Jysk Energi ejer halvdelen af Ænergy, mens KP Invest og Raundahl & Moesby tilsammen ejer den anden halvdel.

Morten Porse, der leder Jysk Energis afdeling for udviklingen af grønne energiparker, bliver adm. direktør i Ænergy.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også