Energinet tager første spadestik til vestjysk forbindelse

Arbejdet med den 172 kilometer lang Vestkystforbindelse er sat i gang efter otte års forberedelse, melder Energinet.
Foto: Energinet
Foto: Energinet

Fundamenterne til de mange master, der skal udgøre starten af den 172 kilometer lange Vestkystforbindelse, er nu klar til at blive etableret.

Derved kan den næste udbygning og forstærkning af eltransmissionsnettet i Vestjylland begynde, skriver Energinet i en pressemeddelelse.

Arbejdet med forbindelsen har varet i over otte år, og projektet har mødt flere udfordringer undervejs, fortalte seniorprojektleder i Energinet, Mogens Pedersen, til et mindre arrangement for at markere dagen.

”Nu er vi endelig i gang, og det, synes vi, skulle fejres. Det har været frustrerende både for jer, der har sat tid, mandskab og maskiner af til arbejdet og for os, der har planlagt projektet. Men mange tak for den konstruktive indstilling og dialog om, hvordan vi løser udfordringerne”, udtaler Mogens Pedersen.

Energinet har forhandlet med omkring 700 lodsejere, der skal lægge jord til de mange fundamenter, master og kabler i jorden. Derudover har der været høringsprocesser og borgermøder gennem flere år.

Vestkystforbindelsen forventes at være i fuld drift i efteråret 2025.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også