1700 sydøstjyske husstande risikerer langvarig strømafbrydelse

Højvande kan sende vand ind i kabelskabe og transformatorer, og derfor er der risiko for strømafbrydelser.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Op mod 1700 husstande i Trekantområdet risikerer længerevarende strømafbrydelser.

Det skriver forsyningsselskabet Trefor El-net i en pressemeddelelse.

Selskabet forventer en række præventive strømafbrydelser i områder omkring Skærbæk Havn, Kolding Fjord og kysterne syd for fjorden.

”Hvis DMI’s prognoser holder stik, så vil vi være nødt til at afbryde strømmen i nogle områder, og lige nu vurderer vi, det vil ende med mellem 900 og 1700 afbrudte husstande og virksomheder,” siger elforsyningsdirektør Per Sørensen.

Det er den forhøjede vandstand i blandt andet det sydlige Lillebælt, der risikerer at give problemer for kabelskabe og transformerstationer nær kysterne.

Områderne omkring Skærbæk Havn, Kolding Havn, Gl. Strandvej og Fjordvej, Gammel Ålbo Camping, Grønninghoved Strand, Binderup Strand og Bjert Strand er særligt udsatte i forhold til strømafbrydelser.

Men risikoen er der på hele kyststrækningen fra Fredericia til Hejlsminde, oplyser selskabet.

Borgerne bør forberede sig på strømafbrydelser, der varer mange timer - og nogle steder dage

Først når vandet trækker sig tilbage, kan selskabet begynde arbejdet med at genetablere strømmen.

”Vandet skal ud af anlæggene, som også skal renses og tørres, inden vi kan tilkoble afbrudte anlæg.”

”Og så skal installationerne i de enkelte husstande også være klar igen. Det betyder mange timer uden strøm, og for nogle kan der i værste fald være tale om flere dage,” siger Per Sørensen.

Han oplyser, at man forsøger beskytte udsatte transformerstationer med bigbags med sand og pumper for at holde vand væk fra de eltekniske anlæg.

”Men vi kan ikke garantere, at det er nok til at holde vandet ude. Og der vil også være anlæg, vi ikke kan få beskyttet. Kommer vandet for tæt på et anlæg, så afbryder vi strømmen,” siger Per Sørensen.

Vandstanden ventes at toppe natten til lørdag, fremgår det af DMI’s hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også