Aarsleff vinder fjernvarmekontrakt i Nordsjælland til en værdi af 2 milliarder

Per Aarsleff skal stå for udbygningen af fjernvarmenettet i kommunerne Furesø, Egedal og Frederikssund.
Kontrakten er en del af etape 1 i Varmeplan 2030 og giver boligejere mulighed for at udfase og erstatte deres olie- og gasfyr med mere bæredygtig fjernvarme. | Foto: Finn Frandsen
Kontrakten er en del af etape 1 i Varmeplan 2030 og giver boligejere mulighed for at udfase og erstatte deres olie- og gasfyr med mere bæredygtig fjernvarme. | Foto: Finn Frandsen
AF MARKETWIRE

Entreprenørkoncernen Per Aarsleff har vundet en kontrakt med Vestforbrænding på udbygning af fjernvarmenettet i kommunerne Furesø, Egedal og Frederikssund til en samlet kontraktsum på 2 mia. kr.

Det fremgår af en meddelelse mandag eftermiddag fra Aarsleff, der pointerer, at tildelingen er afhængig af godkendelsen fra bestyrelsen i Vestforbrænding.

Kontrakten er en del af etape 1 i Varmeplan 2030 og giver boligejere mulighed for at udfase og erstatte deres olie- og gasfyr med mere bæredygtig fjernvarme.

Det er en totalentreprisekontrakt, og Aarsleff skal således både projektere og udføre de knap 75 kilometer hoved- og distributionsledninger, som dels skal graves ned i industrikvarteret i Frederikssund Kommune, men ellers primært på villavejene i Furesø og Frederikssund, hvor knap 3.400 boligejere snart kan konvertere til fjernvarme.

Projekteringsarbejderne begynder i oktober, og til april næste år begynder udførelsen, som vil løbe frem til december 2028, skriver Aarsleff, der pointerer, at kontrakten ikke ændrer på forventningerne til 2022/23.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også