Aalborg Forsyning bestiller ”verdens største havvandsvarmepumpe”

En 132 MW stor havvandsvarmepumpe skal stå for knap en tredjedel af varmeproduktionen hos Aalborg Forsyning i fremtiden.
Det samlede anlæg består af tre varmepumpeenheder på 44 MW, og de vil tilsammen komme til at stå for næsten en tredjedel af den fremtidige varmeproduktion. | Foto: Pr Aalborg Forsyning
Det samlede anlæg består af tre varmepumpeenheder på 44 MW, og de vil tilsammen komme til at stå for næsten en tredjedel af den fremtidige varmeproduktion. | Foto: Pr Aalborg Forsyning

Man Energy Solutions har modtaget en forholdsvis usædvanlig bestilling fra Aalborg Forsyning. I hvert fald usædvanlig i den forstand, at der bliver tale om en verdensrekord.

For det schweiziske selskab skal levere en havvandsvarmepumpe på 132 MW, der skal erstatte den kulbaserede fjernvarme fra Nordjyllandsværket, når det lukker ned i 2028. Og verdensrekorden består i, at det bliver den største havvandspumpe, der er baseret på naturlige kølemidler.

”Havvandsvarmepumpen er et meget vigtigt led i realiseringen af Aalborg Forsynings strategi for fossilfri varmeproduktion. Løsningen er effektiv, fleksibel og klimavenlig, og dertil er havvandsvarmepumpens varmeproduktionspris lavere end Nordjyllandsværkets, hvilket alt andet lige vil have en positiv effekt på varmeprisen,” udtaler Per Clausen, der er bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning, i en meddelelse.

Det samlede anlæg består af tre varmepumpeenheder på 44 MW, og de vil tilsammen komme til at stå for næsten en tredjedel af den fremtidige varmeproduktion.

Den resterende varme skal komme fra bl.a. elkedler, varmepumper, overskudsvarme fra affaldsforbrændingen på Nordværk og lokale virksomheder mm.

Foto: Pr Aalborg Forsyning
Foto: Pr Aalborg Forsyning

Forud for valget af Man Energy Solutions er gået halvandet års udbudsproces, vedrørende den tekniske leverance af selve varmepumpeløsningen, hvor Aalborg Forsyning har været dialog med flere meget kompetente virksomheder.

”Samlet set tilbyder Man Energy Solutions den mest optimale løsning til Aalborg Forsyning. Anlægget kan levere varme med en meget høj temperatur – helt op til 98 grader, hvilket er ganske unikt. Det er også et klart plus, at Man Energy Solutions bruger et naturligt kølemiddel, som er velegnet til varmepumpedrift, hvor der er behov for høje fjernvarmetemperaturer, og hvor hurtig regulering på el-siden er med til at optimere driftsøkonomien,” siger Jesper Høstgaard-Jensen, der er teknisk direktør i Aalborg Forsyning. 

Efter planen vil der være byggestart på projektet i august 2024, og anlægget vil, efter en periode med test og indkøring, blive sat i drift senest 1. januar 2029.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også