C4 udskifter Hofor-direktør på formandspost
Carbon Capture Cluster Copenhagen (C4) har fået ny formand. Adm. direktør i Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), Randi Skogstad, overtager formandsposten fra Charlotte Søndergren, Hofor, der fortsætter som næstformand.
Det oplyser C4 i en pressemeddelelse.
C4 består af hovedstadens største forsyningsselskaber samt Copenhagen Malmö Port (CMP), som sammen skal muliggøre CO2-fangst i stor skala i hovedstadsområdet, så Danmark kan nå klimamålsætningerne, både på kort sigt og på lang sigt.
”Jeg glæder mig til at overtage formandsstafetten fra Charlotte – og til at fortsætte parløbet med hende i formandskabet. Charlotte har med sin store viden og erfaring med CO2-fangst, sikret, at C4 er blevet en af de væsentligste spillere på området,” siger Randi Skogstad i meddelelsen og fortsætter:
”Det kommende år skal vi samarbejde om at skabe grundlag for, at CO2 kan transporteres i et fælles rørsystem i Storkøbenhavn. Det er et væsentligt element, for at billiggøre CO2-fangst i Danmark og sikre meget mere CO2-neutral fjernvarme til varmekunderne i hovedstadsområdet”.
Samtidig ser Charlotte Søndergren frem til at fortsætte som næstformand i C4.
”Jeg har været rigtig glad for perioden som formand for C4 og ser frem til at fortsætte som næstformand. Det arbejde C4 udfører er med til at muliggøre vores ambitioner om at etablere CO2-fangst i Hofor inden 2030,” lyder det.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)
Relaterede artikler:
CCS-klynge udpeger ny formand
For abonnenter