NVE-direktør forventer højere elpriser til nordmændene

Et større forbrug kombineret med en mindre tilgang af nye energikilder driver udviklingen, siger topchefen for Norges Vand- og Energistyrelse.
Foto: Pr / Statkraft
Foto: Pr / Statkraft

Efter år med historisk høje elpriser i Norge, der har resulteret i et faldende forbrug, er selvsamme forbrug nu ved at vokse igen, og det kan give et nyt hop i priserne.

Det vurderer Kjetil Lund, der er øverste chef for landets Vand- og Energistyrelse (NVE), skriver det norske medie E24. Det kan svække strømbalancen i Norge, vurderer direktøren.

”Vi forventer, at strømbalancen i Norge vil svækkes i de kommende år, frem til 2028. Det skyldes, at forbruget forventes at vokse, og at der kommer lidt ny norsk elproduktion i de næste par år,” siger Kjetil Lund.

Ifølge en rapport fra NVE betyder en svagere strømbalance, at Norge vil have færre timers eleksport og flere timers elimport gennem året, hvilket vil hæve elpriserne.

Trods forventningen om en stigning vurderer Kjetil Lund dog ikke, at priserne vil nå samme niveau, som det har været tilfældet i 2021 og 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også