Arla skal opføre to britiske solcelleparker

Solcelleanlæggene skal etableres på tidligere lossepladser og afdække ca. 20 pct. af Arla UK’s produktionsbehov. 
Solceller og grøn energi skal hjælpe Arla med at nå sine klima-mål. | Foto: Tim Kildeborg Jensen
Solceller og grøn energi skal hjælpe Arla med at nå sine klima-mål. | Foto: Tim Kildeborg Jensen

Den andelsejede mejerikoncern, der er Storbritanniens største, har indgået en aftale med den franske stats-elkoncern Engie og britiske Infinis om at etablere to solcelleparker. 

De to solcelleparker i Boston og Offham i England forventes at komme i drift i løbet af 2024 og skal levere ca. 20 pct. af den energi, Arlas samlede britiske produktion bruger. 

Det skriver Arla i en pressemeddelelse. 

Tiltaget skal hjælpe koncernen i mål med sine klimamål og er et led i den etablerede strategi, lyder det fra Fran Ball, produktionsdirektør i Arla UK. 

”Som en del af vores klimahandlingsplan vil vi skifte til 100 pct. vedvarende elektricitet på produktionssteder inden udgangen af 2025, hvilket vil bidrage med 58 pct. af de emissionsreduktioner, vi skal foretage i produktionen inden 2030. Derudover vil 100 pct. genanvendelig emballage blive brugt til mærkevarer inden udgangen af 2025, og vi vil hjælpe vores landmænd med at tilpasse mere bæredygtige foderproduktionspraksisser,” udtaler hun.

Begge solcelleparker skal indrettes på tidligere lossepladser.

James Milne, kommerciel direktør hos Infinis, som producerer strøm på metan fra lossepladser og kulminer, påpeger, at beslutningen om at etablere anlæggene på lossepladser med til at sikre mere landbrugsjord. 

”Vi er stolte af at arbejde sammen med Engie og Arla for at levere ren vedvarende energi og støtte deres netto-nul-forpligtelse. Partnerskaber som dette hjælper med at beskytte landbrugsjord af høj kvalitet mod udvikling (til f.eks. energiprojekter, red.) — og understøtter både fødevaresikkerhed og energisikkerhed — og vi håber, at de vil bane vejen for mange flere lignende projekter,” udtaler han. 

(Denne artikel er bragt af EnergiWatchs søstermedie AgriWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også