DNV opkøber cybersikkerheds-selskabet Nixu

DNV har som mål at skabe en af Europas hurtigst voksende virksomheder inden for cybersikkerhed.
DNV vil i sidste ende afnotere Nixu fra Nasdaq Helsinki Stock Exchange. | Foto: Dnv
DNV vil i sidste ende afnotere Nixu fra Nasdaq Helsinki Stock Exchange. | Foto: Dnv

DNV, der udbyder risikostyring og kvalitetssikring på globalt plan, har netop opkøbt 93 pct. af cybersikkerheds-selskabet Nixu i Finland.

Planen er, at DNV vil fusionere sine egne cybersikkerheds-virksomheder med Nixu efter opkøbsprocessen og derefter afnotere virksomheden fra Nasdaq Helsinki Stock Exchange. Handlen har en værdi af 98 millioner euro.

Med opkøbet af Nixu vil DNV skabe en af Europas hurtigst voksende virksomheder inden for cybersikkerhedstjenester, oplyser de i en pressemeddelelse.

“I det som af flere beskrives som forandringens årti er opfyldelsen af DNVs formål om at beskytte liv, ejendom og miljø ikke længere begrænset til risikohåndtering af fysiske systemer – det skal nu dække distribuerede og internt forbundne cyberfysiske systemer. Ved at gå sammen med Nixu vil vi gøre cyberspace til et mere sikkert sted med endnu større indflydelse, end nogen af virksomhederne ville kunne opnå hver for sig. Sammen vil vi tilbyde cybersikkerhed til over 100.000 kunder, deres systemer og deres forsyningskæder og gøre dem i stand til at håndtere nye risici,” siger Remi Eriksen, Group President og CEO hos DNV, i pressemeddelelsen.

DNV vil samle eksperter fra Nixu, DNV og Applied Risk, en virksomhed, der blev opkøbt af DNV i 2021, i en enhed under DNV, som skal operere i hele Europa. Administrerende direktør i Nixu Teemu Salmi skal stå i spidsen for denne enhed.

“Det er en spændende tid. Med over 500 cybersikkerhedseksperter med ekspertise på mange forskellige områder vil vi skabe en førende europæisk cybersikkerhedsvirksomhed. Vi har nu størrelsen til at skabe endnu større værdi for vores kunder og være et enestående sted at arbejde for cybersikkerhedsfagfolk. DNV og Nixu vil ikke kun slå sig sammen med hinanden, vi vil arbejde i et partnerskab med vores kunder og sikkerhedsmiljøet som helhed for at fremme innovation og best practice i branchen for at sikre forretningsmæssig modstandsdygtighed og beskytte samfundet,” udtaler Teemu Salmi, CEO, Nixu, i pressemeddelelsen.

DNV har påbegyndt en afledt købstilbudsperiode, hvor indehavere af resterende aktier i Nixu opfordres til at sælge deres aktier senest 26. juni 2023. 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også