Stigende renter og omkostninger har kun gjort det at anlægge vindmølleparker dyrere. Det stiller store krav til Ørsteds kapitalstruktur, hvis den danske energikæmpe skal i mål med at opføre 50 gigawatt vedvarende energi inden 2030 - vel at mærke uden at skulle hente ny aktiekapital.

Sådan lyder det fra to analytikere forud for Ørsteds kapitalmarkedsdag torsdag.

”Vi regner med at kapitalmarkedsdagen vil være med til at demontere en række af de bekymringer, der har holdt aktien tilbage hen over de seneste år - herunder hvordan Ørsted vil finansiere sine vækstambitioner og selskabets evne til at skabe værdi gennem ejerskab af projekter og frasalg til partnere,” lyder det fra Casper Blom, der er aktieanalytiker hos Danske Bank, i en analyse.

Hos Danske Bank regner man med, at Ørsted vil lancere en ny investeringsprognose, der lyder på omkring 500 mia. kr. i perioden 2023 til 2030.

Til sammenligning ligger Ørsteds nuværende investeringsramme på 350 mia. kr. i perioden 2020 til 2027.

En ramme på 500 mia. kr. er markant højere end Ørsteds pengestrømme i perioden, pointerer Casper Blom. Det vil derfor formentligt lægge et kortvarigt pres på kapitalstrukturen.

”Derfor venter vi, at Ørsted vil stoppe med at udbetale udbytte, i det mindste indtil der er kommet mere gang i frasalgene,” skriver han.

Formentlig ikke nødvendigt med kapitalrejsning

Netop frasalgene - der også kaldes farm downs - er også i fokus hos norske DNB.

Her vurderer bankens analytikere, at Ørsted er nødt til at sætte mere skub i processen og/eller optage mere gæld, hvis ikke det skal blive nødvendigt at udstede mere aktiekapital.

Ørsteds bestyrelse fik sidste år bemyndigelse til at øge aktiekapitalen med op til 20 pct. frem mod 2027. Men det vurderer DNB ikke umiddelbart bliver nødvendigt.

”Vi ser en risiko for lavere indtægter fra frasalg end ventet i 2021 (seneste kapitalmarkedsdag, red.) på grund af højere renter, og at Ørsted kan få behov for yderligere finansiering. Men højst sandsynligt ikke fra ny aktiekapital,” skriver DNB.

Ørsted har flere gange gjort det klart, at en eventuel kapitalrejsning skal bruges på vækst og ikke på de nuværende målsætninger. Det er dog en mulighed, der er begyndt at spøge, i takt med at stigende renter og omkostninger har gjort det dyrere at nå op på målet om en kapacitet på 50 GW i 2030.

Her vurderer DNB det mere sandsynligt, at Ørsted vil være i stand til at optage mere gæld eller udstede obligationer uden at påvirke gældsratioen. Dertil kan selskabet supplere med frasalg i onshore-forretningen.

Heller ikke Casper Blom fra Danske Bank ser, at en kapitaludvidelse umiddelbart ligger i kortene.

”Frem mod 2030 venter vi en potentiel indtjening fra frasalg på mindst 225 mia. kr., og derfor tror vi ikke, at Ørsted vil være nødt til at udstede yderligere kapital for at finansiere væksten,” skriver han.