Fjernvarmepuljen er tom for i år

Dansk Fjernvarme opfordrer regeringen til at fylde puljen op på ny, så udbredelsen af fjernvarme ikke går i stå.
Rune Moesgaard er politisk chef i Dansk Fjernvarme. | Foto: Pr Dansk Fjernvarme
Rune Moesgaard er politisk chef i Dansk Fjernvarme. | Foto: Pr Dansk Fjernvarme

Fjernvarmepuljen er tom for i år. Det viser den seneste status fra Energistyrelsen fra 22. maj. Ikke nok med det, den er også oversøgt på 58 mio. kr. med et samlet ansøgningsbeløb på 439,5 mio. kr.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Dansk Fjernvarme er både glade for udviklingen, men samtidig også bekymrede for, at tempoet for udbredelsen af fjernvarme vil gå i stå på grund af manglende midler.

”På den ene side er vi meget tilfredse med, at fjernvarmeselskaberne har løftet opgaven med at sikre udfasning af naturgas. Helt i tråd med vores egne og ikke mindst Folketingets og Regeringens ambitioner. De har taget opgaven til sig og løst den. Til glæde for den grønne omstilling, vores uafhængig af fossil energi og ikke mindst til glæde for danskerne, som efterspørger fjernvarme,” siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme, i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Samtidig er det meget bekymrende, at der nu er udsigt til, at den positive udvikling vil gå i stå. Folketinget bad fjernvarmeselskaberne og kommunerne om at sende breve ud til danskerne og gøre det klart, hvor og hvornår de kunne få fjernvarme. Nu er en væsentlig forudsætning for indfrielsen af disse ambitioner, nemlig fjernvarmepuljen, løbet tør. Det er ikke godt nok, hvis man politisk mener, vi skal gøre alvor af at indfri deres ambitioner,” siger han.

Fyld puljen op

Hos Dansk Fjernvarme håber man derfor på, at regeringen vil fylde puljen op, så arbejdet med at udbrede fjernvarme kan fortsætte.

”Der er al god grund til at kvittere for de partier, der har meldt ud, at denne pulje ikke bør løbe tør. Vi står med en stor og vigtig opgave i udfase den sorte naturgas. Det er vi enige med Folketinget, Regeringen og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen i. Tiden er derfor ikke til at sætte foden på bremsen, men derimod fastholde den høje fart,” siger Rune Moesgaard i pressemeddelelsen, og fortsætter:

”Til efteråret skal Regeringens Nationale Energikrisestab, NEKST, komme med anbefalinger til, hvordan vi kan sætte fart på udfasningen af naturgas. Det ser vi overordentlig meget frem til. Men ude i kommunerne og ude i de mange hjem, hvor der i dag står et naturgasfyr, kan vi desværre ikke vente på udspil, der kommer til efteråret og først derefter skal behandles politisk. Derfor bør der allerede nu findes en løsning, så udviklingen ikke risikerer at gå i stå.”


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Ewii er et sted for mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt og dem der ikke kan det, de skal ikke være her," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der ikke vil tolerere snyd i sin koncern. | Foto: Joachim Ladefoged

Ewii-ansatte har snydt med arbejdstid

For abonnenter

Job

Se flere jobs