Verdo sænker varmepris i Herning

Herningensere kan se frem til at spare flere tusinde kroner om året, melder energiselskabet. 
Det biomassefyrede Herningværket tages ud af produktion grundet vedligehold, Men fordi reservelastcentralerne bruger olie og gas, der nu er faldet i pris, sendes besparelserne videre til borgerne i byen. | Foto: Verdo/pr
Det biomassefyrede Herningværket tages ud af produktion grundet vedligehold, Men fordi reservelastcentralerne bruger olie og gas, der nu er faldet i pris, sendes besparelserne videre til borgerne i byen. | Foto: Verdo/pr

Efter et 2022, hvor energipriserne er skudt til vejrs, kan borgere i Herning nu se frem til en faldende varmepris. 

Det skriver Verdo i en meddelelse. 

Det betyder, at et såkaldt standardhus kommer til at opnå en besparelse på 4.059 kr., når prisen falder fra de nuværende 17.959 om året til 13.900 kr.

”Herningværket står overfor en ekstraordinær nedlukning på grund af vedligehold. Derfor er vi i den særlige situation, at vi i tre måneder hen over sommeren skal producere varmen fra vores reservelastcentraler, som bruger den dyre olie og naturgas. Nu er priserne imidlertid faldet, og det er den prisnedsættelse, vi nu kan sende videre til boligejerne i Herning,” siger Jesper Møller Larsen, der er divisionsdirektør for Energi og Forsyning hos Verdo. 

Prisnedsættelsen gælder for alle i Herning med virkning pr. 1. juni og vil fremgå af fakturaen for tredje kvartal, der sendes ud i juli. Verdo forsyner mere end 75.000 kunder med varme, hvoraf 38.000 befinder sig i Herning.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også