Energikrise giver Energi Danmark rekordår

Energi Danmark tjente 8,9 milliarder før skat i 2022, viser fortroligt regnskabsudkast ifølge Finans.
Indtjeningen bugner i energiselskabet Energi Danmark, der har været i søgelyset for meget høje bonusordninger. | Foto: Stine Schjøtler
Indtjeningen bugner i energiselskabet Energi Danmark, der har været i søgelyset for meget høje bonusordninger. | Foto: Stine Schjøtler
AF RITZAU

Energi Danmark tjente i 2022 efter skat 8,9 milliarder kroner.

Det viser et fortroligt regnskabsudkast for NRGI, som Finans har set.

Regnskabet er ikke endeligt godkendt, men det er revideret. Hvis det bliver godkendt af repræsentantskabet i slutningen af april, kan det offentliggøres, oplyser mediet.

Hvis regnskabet godkendes, vil det være rekord for selskabet, der handler med energi. Overskuddet vil være 50 gange større end den hidtidige rekord fra 2019, skriver Finans.

I 2019 tjente selskabet 167 millioner kroner, viser tal fra Energi Danmark ifølge mediet.

Energi Danmark er ejet af selskaberne Andel og NRGI.

Udkastet til regnskabet, som Finans har set, er NRGI’s regnskab for Energi Danmark. Energi Danmark selv har ikke aflagt et selvstændigt regnskaber endnu, oplyser mediet.

Andel ejer over 60 procent af Energi Danmark, og kommunikerer på vegne af selskabet.

Til Finans oplyser Andel, at man ikke af nogen kommentarer til regnskabet, før det er offentliggjort.

Voldsomme stigninger

Rekordomsætningen kommer efter et år præget af voldsomt høje energipriser.

Energibranchens hidtidige rekordår var 2021. Her omsatte energiselskaberne i Danmark sammenlagt for fire milliarder kroner, skriver Finans.

På verdensplan er Danmark i forhold til handel med energi en del af toppen.

Rekordomsætningen i Energi Danmark skyldes, at koncernen er blevet mellemhandler af energi. Ifølge Finans vil det sige, at man med større risiko laver finansielle væddemål i forhold til prisudviklingen.

Tidligere har Energi Danmark meddelt, at der ikke er tjent penge på erhvervskunder i 2022. i stedet er der tjent på handel med energi på markeder, som ikke ligger i Norden, skriver Finans. 

Energi Danmark sælger ikke energi til privatkunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også