Debat: Optimering skal være smart, ikke dyrt

I et marked under pres, er det vigtigt ikke at blive grebet af hast, men overveje muligheder og økonomi på længere sigt, så investeringerne bliver sunde og bæredygtige, mener Carlo Lazar fra Aidon. 
Carlo Lazar, Aidon | Foto: Aidon
Carlo Lazar, Aidon | Foto: Aidon
AF CARLO LAZAR, MANAGER DK & DIRECTOR SALES AND MARKETING EMEA, AIDON

Netselskaber spiller en altafgørende rolle i ethvert forsyningssystem – også i Danmark. 

Men generelt set øges presset stigende på elnettet i forhold til den funktion det skal udføre. 

Når det er sagt, er det også et faktum, at det er ekstremt dyrt at opgradere hele elnettet til et punkt, der matcher den omkringliggende verden, der forbruger el som aldrig før. Så hvordan kan man som netselskab følge med. 

Investeringerne skal afspejle behovet

Før man påtænker at optimere er det væsentligt at være bevidst om hvilke udfordringer man står over for. For hvor ligger balancen mellem vedligehold og investering? 

For noget materiel bliver snart, eller er allerede, forældet, og kundernes brugsadfærd ændrer sig. Eksempelvis var elbiler og varmepumper ikke en del af scenariet, da det nuværende elnet blev etableret. 

Men det handler overordnet om forsyningssikkerhed. Så hvor kan der sættes ind, hvis ikke hele elnettet skal genopbygges, hvilket naturligvis er urealistisk? 

Det er det store spørgsmål, og min holdning er, at en kombination af intelligent grid management og software giver mest værdi for pengene. I nogle tilfælde kan softwaren alene gøre forskellen. 

Gør det smart

Umiddelbart ligger der flere teknologiske muligheder fra IoT til AI til software og mere til. Vores erfaringer fra de øvrige nordiske lande viser, at det netop er disse tre områder, der giver mest effekt. 

Hvorfor? Fordi det tilfører indsigt og agilitet i langt større grad end hidtil, og bidrager til effektivisering. Det er ikke hele løsningen, men det er en god start i forhold til den investering i forandring, der er nødvendig. 

Vi modtager via intelligente elmålere enorme mængder data, der kan hjælpe os til optimering af elnettet og forbruget, til at forudse behov og til at forstå hvor meget produceret energi der bliver ført tilbage til nettet fra husstande med eksempelvis solceller. 

Det kan igen medføre ubalancer på nettet, men det kan monitoreres og bearbejdes med de rette løsninger. Software monitorerer forbrug, belastning og tab, og kan adviserer om problemer inden nettet bryder sammen, – også proaktivt. 

Det er intelligent. 

Viden er alt

Viden er den virkelige værdi for mange virksomheder. Og det er også tilfældet for moderne netselskaber. 

Evnen til at indsamle og anvende informationer kan give en enorm fordel og forståelse af hvor og hvornår der er udfordringer, hvad udfordringerne er, hvordan de opstår og hvordan de kan løses eller forebygges. 

At optimere den evne er en investering i fremtiden, der betaler sig. Det er en afgørende teknologisk investering ikke kun kommercielt men også samfundsmæssigt. 

Energispild og nedbrud kan undgås og samtidig kan det udskyde opgradering af elnettet men stadig spille sammen med fremtidige løsninger. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også